Danske ekstremgolfere vil spille ti runder på en weekend | Golf.dk
Ti weekendrunder på Sorø Golfklubs bane kan nok resultere i ømme stænger mandag morgen.

Foto: PR

Danske ekstremgolfere vil spille ti runder på en weekend

18/06 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Endelig weekend!

Vi kender alle fornemmelsen. Det er fredag eftermiddag, og der er tid til et par runders golf, inden skrivebordet og kontorkaffen atter kalder mandag morgen.

Det lyder som en pragtfuld weekend, men det er slet, slet ikke nok for Harald Espenhain og et par andre golffreaks.

Den første weekend i juli spiller de hele ti runder på Sorø Golfklubs anlæg fra fredag klokken 14.00 med forventet afslutning søndag klokken 12.00.

Planen er, at der skal spilles to runder fredag, fire runder lørdag og fire runder søndag.

- I Sorø Golfklub har vi jo en årrække haft Marathon Golf med fire runder på en dag, hvilket grundet corona er aflyst i år. Arrangementet er fint og hyggeligt, men jeg har begge gange, jeg har deltaget, tænkt; “hårdt er det ikke”, lyder det fra Harald Espenhain.

Han har derfor arrangeret det, han kalder Wahlgreens Extreme Golf. I første omgang som ren invitationsturnering med tre deltagere mellem 50 og 60 år. I en tid, hvor alle og enhver tilsyneladende vil ud og spille golf, er det ikke muligt at lægge beslag på et stort antal starttider over en hel weekend.

Senere kan turneringskonceptet måske foldes mere ud og rumme flere deltagere.

De tre spillere gennemfører seks runder fra tee 57, hvorefter de fire søndagsrunder spilles fra de bagerste klodser.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,506,991
  • Unique Visitor:190,035
  • Registered Users:169,841
  • Unregistered Users:31,579
  • Blocked Users:12,473
  • Published Nodes:16,521
  • Unpublished Nodes:325
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.236.231.61
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:7,076
    • This week:102,961
    • This month:444,406
    • This year:3,507,767

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk