Dansk tredjeplads ved World Cup | Golf.dk
18-årige Gustav Frimodt har flere gange vist sig frem internationalt tidligere med en tredjeplads ved Junior Golf World Cup og i weekenden en tredjeplads ved International Juniors of Belgium

Foto: Brian Rasmussen

Dansk tredjeplads ved World Cup

16/06 - 2017 | Martin Rahbech

Et stærk felt med juniorspillere fra store dele af verden var samlet på Chukyo Golf Club Ishino Course i Japan i kampen om Toyota Junior Golf World Cup.

Den stærke turnering sluttede fredag, og det endte med Gustav Frimodt fra Odense Eventyr på en slutplacering som nummer tre alene.

Han sluttede sin turnering med en runde i 68 slag, som han også åbnede med.

Samlet blev det til en total i -7 for de 72 huller, og der var tre slag op til amerikanske Frank Capan på førstepladsen.

Rasmus Højgaard sluttede alene på ottendepladsen i -2, Rasmus Neergaard-Petersen sluttede på en delt 19. plads i +3 og Jacob Olesen blev delt nummer 46 i +15.

I nationskonkurrencen sluttede Danmark på en fornem fjerdeplads efter USA, Japan og Thailand, men foran de andre europæiske deltagere fra Tyskland, Frankrig og Italien. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer