Dansk rutsjetur i paradis | Golf.dk
Sebastian Cappelen havde topniveauet til et godt PGA Tour-resultat, men stabiliteten svigtede.

Foto: Getty Images

Dansk rutsjetur i paradis

29/03 - 2021 | Claes Meldal

Sebastian Cappelen havde brug for et topresultat på PGA Tour, men kunne ikke holde sammen på spillet i finalerunden.

Med et udgangspunkt, der hed en 21. plads og kun et par slag op til top 10 i Corales Puntacana Resort & Club Championship, kunne Sebastian Cappelen sikre sig et tiltrængt topresultat i den unge PGA Tour-sæson. I smukke omgivelser i Den Dominikanske Republik fik den 30-årige fynbo da også udnyttet tre af de fire par 5-huller samt to af par 4-hullerne til at tage slag fra banen, men desværre sad bundniveauet ikke i samme grad i skabet.

Cappelen måtte nemlig også notere hele syv bogeys i løbet af finalerunden, og det betød, at han kom ind i +2 for runden og -2 for turneringen. Især de fire bogeys på bagni var med til at sende ham ned ad leaderboardet i slutfasen, og da alle spillere var kommet i klubhuset, stod det klart, at Cappelen havde vekslet 21. pladsen til en 34. plads.

Det er naturligvis ikke ideelt, når man drømmer om at bide sig fast på PGA Tour og helst skal op i periferien af top 100 på FedExCup-ranglisten for at nære den drøm. Her ligger Cappelen nu nr. 166 og har stadig masser af benhårdt arbejde foran sig for at rykke højere op i hierarkiet på verdens stærkeste golftour.

Amerikanske Joel Dahmen gjorde derimod drømmen til virkelighed i Den Dominikanske Republik. Efter fem år på touren fik den 33-årige amerikaner endelig sin første sejr, og både Dahmen og hans barndomsven, der har været hans caddie gennem hele hans karriere, brød øjeblikkeligt sammen, efter at de så det afgørende putt fra fem meter rulle i koppen. Det sendte Dahmen alene op på førstepladsen i 12 under par og med mindst mulig sejrsmargen.

- Vi er bare to gutter, der voksede op som golfnørder, og nu står vi og har vundet på PGA TOUR. Jeg har tænkt så mange gange i mit hoved på, hvordan jeg skulle fejre en sejr på touren, men det gik ikke helt som forventet, sagde Dahmen.

Dahmen fortalte, at han formåede at bevare roen, indtil han havde sænket et kort putt på næstsidste hul. Men så fik nerverne overtaget. Og med banens sværeste hul til allersidst var det ikke ligefrem optimalt, at han slet ikke kunne mærke sit drive, og han anede heller ikke, hvordan han fik slået bolden på green med et 4-jern.

- Det var ret vildt. Det er derfor, vi træner, ikke? Der er derfor, vi bruger så mange å rog så meget af vores tid og giver afkald på så mange ting. Det her er bare en stor belønning. En stor belønning til de mennesker, som har hjulpet mig, tilføjede Dahmen efter den flotte sejr.

På andenpladsen – et slag efter Dahmen – sluttede puertoricanske Rafael Campos og amerikanske Sam Ryder, mens den delte fjerdeplads gik til Ryder Cup-helten Graeme McDowell og canadiske Michael Gligic.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,159,703
  • Unique Visitor:177,621
  • Registered Users:166,739
  • Unregistered Users:31,298
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,323
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,116
    • This week:96,994
    • This month:405,912
    • This year:3,160,355

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk