Dansk klub overtager banen | Golf.dk

Dansk klub overtager banen

22/01 - 2018 | Martin Rahbech

Nu er det nye tider på Benniksgaard Golf. Banen har nemlig fået ny ejer, og nu har klubben overtaget ejerskabet på banen, der tidligere var privatejet.

Det har været en længere proces, der startede i foråret 2017, og nu er sagen altså kommet lang ve til medlemmernes tilfredshed.

- Baneejeren spurgte, om vi var interesserede i at overtage banen, og vi har haft nogle møder. I torsdags havde vi en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi skulle tage beslutningen. Her stemte 122 ud af de 125 fremmødte for. Så vi er rimelige enige i klubben, om det er godt, siger formanden for Benniksgaard Golf Finn Lunding Nielsen til Golf.dk

Klubben har med aftalen overtaget pro ‘en, der blive daglig leder, der er lavet en aftale med banens nuværende greenkeeper, og der er blevet lavet et forretningsudvalg, der skal styre driften, og man overvejer at kigge på kontingentet, der nu er på 6.300 kr. for fuldtidsmedlemmer.

- Målsætningen er ikke en kontingentstigning. Vi er villige til at sætte en lavere kontingent, men vi skal først lige i gang. Vi glæder og alle sammen til at kommer i gang. Den tidligere ejer var meget dygtig, men vi ser frem til at overtage driften som klub, siger Finn Lunding Nielsen.

Der er cirka 600 medlemmer i klubben.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer