Dansk klub har succes med golf for natteravne | Golf.dk
Natgolf blev en stor succes i Volstrup.

Foto: Privat

Dansk klub har succes med golf for natteravne

12/09 - 2018 | Pressemeddelelse

Et helt unikt golfarrangement fandt sted på Volstrup Golf Center natten til søndag.

Normalt bliver der ikke spillet golf efter mørkets frembrud, men i weekenden var mørke et krav, for at klubturneringen ”Natgolf” kunne sættes i gang.

Takket være et initiativ fra klubbens turneringsudvalg med Henry Svendsen i spidsen var der opsat kraftige projektører på fire golfhuller, hvilket dannede rammen for en helt speciel golfoplevelse.

Selve turneringen begyndte ved mørkets frembrud kl. 21.00 og varede indtil kl. 01.30, hvor alle deltagere havde spillet to runder på den oplyste bane. Matchen blev afviklet som en holdturnering, hvor en del af holdet spillede på skift, mens de øvrige ventede i klubhuset.

Og netop pauserne på terrassen ved klubhuset var en vigtig del af turneringen. Her var baren åben og grillen tændt hele aftenen, så spillerne frit kunne forsyne sig med pølser og koteletter.

Det er første gang Volstrup Golf afvikler natgolf, men at dømme efter deltagernes reaktioner så var det så stor en succes, at arrangementet forhåbentlig bliver gentaget til næste år.

 

User Comments:

  • Nattegolf - Volstrup

    12/09 - 2018 | Søren Bollerup Hansen

    Lyder som et super sjovt og spændende initiativ.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer