Dansk Golf vender tilbage med en målrettet Thorbjørn | Golf.dk
Glæd dig til årets første Dansk Golf.

Foto: Ulrik Jantzen

Dansk Golf vender tilbage med en målrettet Thorbjørn

18/03 - 2019 | Claus Rødgaard Thomsen

Den første udgave af Dansk Golf i 2019 er ude hos golfspillerne i denne uge.

For tredje gang i karrieren er Thorbjørn Olesen på forsiden. Et naturligt valg.

At den stadig kun 29-årige Olesen er så langt fremme i hele Golfdanmarks bevidsthed er et vidnesbyrd om en karriere, som er i en form for kontinuerlig fremdrift.

Der var engang, hvor det var stort, at han kunne vinde i Perth eller på Sicilien. Senere var han i stand til at vinde på St. Andrews. I Dansk Golf kan du læse om hans ambitioner om at stå med en af golfens fire største trofæer i hænderne.

I bladet byder vi på instruktions- og rejseartikler, som kan inspirere dig til den forestående sæson og længere fremme endnu. Vi præsenterer dig for årets nye drivere og gør udvalget overskueligt for dig, som overvejer en ny driver i bag’en.

Og vi giver dig mulighed for at gå på opdagelse i en af de mere grundige kortlægninger af danske golfspilleres vaner og holdninger til det at være golfspiller.

God læsning. God sæson.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer