Dansk Golf spænder vidt op til sommeren | Golf.dk
Natacha Høst Husted fra Smørum Golfklub og det danske pigelandshold er på forsiden af Dansk Golf 2. Inde i bladet demonstrerer hun putteøvelser.

Foto: Brian Rasmussen

Dansk Golf spænder vidt op til sommeren

12/05 - 2019 | Claus Rødgaard Thomsen

Nu er vi lige dér, hvor vi gerne vil være.

Alle landets baner er klar til, at vi kan indtage dem, Made in Denmark og årets tre sidste majors går i gang lige om lidt.

Og Dansk Golf er på gaden for anden gang i år.

Vi forbereder dig naturligvis på de fire nævnte turneringer, uanset om du skal følge dem på tv, tager turen til Himmerland eller bare er nysgerrig.

Men vi klæder dig også på til bedre at forstå din egen golffremtid med en overskuelig og pædagogisk indføring i det nye handicapsystem, WHS, som vi alle skal spille efter fra januar.

Som altid har vi dybdegående interviews. Denne gang med Lars Broch Christensen, der som ny formand for Dansk Golf Union står foran en voksen opgave, samt Morten Ørum Madsen, der også står foran en voksen opgave i det, han er i gang med at genoprette en karriere, der sidste år nåede uanede dybder.

På udstyrssiden har vi den bedste guide til golfens nye jern og hybrider, ligesom vi har instruktion, rejser, konkurrencer og diverse nyheder fra golfens verden.

Dansk Golf er Danmarks uden sammenligning største golfmagasin. Det distribueres til alle, der er medlem af en dansk golfklub.

 

User Comments:

  • Levering af Dansk Golf

    14/05 - 2019 | Knud Schlosser

    Dansk Golf distribueres IKKE til alle, der er medlem af en dansk golfklub. Bor man lidt afsides får man det ikke (normal post og andre blade kan man få leveret, men ikke Dansk Golf). Hilsen Knud Schlosser, Fanø.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer