Dansk Golf på vej til dig | Golf.dk
Sebastian Cappelen er på forsiden af Dansk Golf for anden gang i karrieren. Han har så rigeligt fortjent det.

Foto: Getty Images

Dansk Golf på vej til dig

28/10 - 2019 | Claus Rødgaard Thomsen

Fynske Sebastian Cappelen er en af de bedste danske historier i golfsporten i år.

Men den har muligvis ikke blevet fortalt tydeligt nok, fordi det hele er foregået i USA og primært på Korn Ferry Tour.

Det råder vi bod på i det nye Dansk Golf, hvor vi har mødt Cappelen på hans nye hjemmebane, PGA Tour. Her han som den første danske nogensinde spillet sig til fast medlemskab via Korn Ferry Tour.

Han er en af Danmarks allerbedste lige nu, men vi kigger også på den store bredde, når vi går tæt på de danske golfklubbers bestræbelser for at få flere medlemmer.

Hvis ikke klubberne bliver bedre til at få flere inden for porten, vil Danmark de kommende år miste op mod 1.000  golfspillere. Flere klubber er i gang med en kulturændring, der skal fremtiddsikre dem.

Se vores sektionsside med historier om rekruttering i de danske golfklubber

I det nye blad kigger vi også på et af de foretrukne samtaleemner blandt golfspillere. Langsomt spil.

659 danske golfspillere har fortalt os om deres egne holdninger til langsomt spil og deres forslag til, hvad der kan gøres ved det.

Og så besøger vi golfbaner - så forskellige som Royal Troon og Sejerø, og vi bringer dig som altid relevant instruktion og tankevækkende historier fra golf i Danmark og i udlandet.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer