Dansk Golf 3 er på gaden | Golf.dk

Dansk Golf 3 er på gaden

11/06 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Der kan synes langt fra Thomas Bjørn i London til Ymi Asanovski i Albertslund. Den ene er den største skikkelse i dansk golfhistorie, den anden har været gennem to svære kræftsygdomme og kan kun klare ni huller ad gangen.

Og så alligevel. Begges liv er uløseligt forbundet med golfsporten. Og begge er med i Dansk Golf 3, som er ude i denne uge.

Her kan du møde Thomas Bjørn, som vi talte med i London om, hvad det vil sige at være Ryder Cup-kaptajn. Om forventninger, arbejdsbyrden og ikke mindst glæden ved et af golfverdenens mest ærefulde hverv.

Og du kan træffe Ymi, Leif, Erik og Anders. De har alle været ude for livsforandrende udfordringer. Og de betragter alle golf som en redning for dem.

I spændet mellem de to yderpunkter graver vi gamle og måske glemte golftalenter frem og hører, hvordan det er gået dem. Vidste du for eksempel, at en tidligere vinder af Den Gyldne Golfbold har gjort en flot karriere i hotelverdenen

På forsiden af bladet er Louise Markvardsen. En af vores bedste spillere på damelandsholdet, der tee’er ud på et ikonisk hul i europæisk golf – hul 13 på Stadium Course på PGA Catalunya.

Det nationale møder det globale. Eliten møder bredden. Vi er stolte af, at vores blad favner det hele. Glæd dig!

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer