Dansk caddie med til at slå Lucas Bjerregaard ud | Golf.dk
Florian Fritsch og caddie Peter-Hansen er klar til 1/8-finalen efter de slog Lucas Bjerregaard ud

Foto: ECCO Tour

Dansk caddie med til at slå Lucas Bjerregaard ud

18/08 - 2017 | Martin Rahbech

Paul Lawrie Match Play er rykket til Golf Resort Bad Griesbach og spilles for første gang i Tyskland. Turneringen er nu klar til lørdagens 1/8-finaler, men Lucas Bjerregaard har spillet færdig. Han blev slået 2&1 af Florian Fritsch.

Tyskeren vandt de tre første huller. Lucas Bjerregaard svarede igen og vandt 8. og 9. hul, men på 11. hul vandt Florian Fritsch, og resten af hullerne blev delt.

Selv Lucas Bjerregaard altså takkede af efter anden runde og fulgte Lasse Jensen, der blev slået ud i 1. runde, så vil der være dansk deltagelse i lørdagens 1/8-finale.

Florian Fritsch har nemlig danske Peter Hansen som caddie. De skal lørdag spillet mod engelske Robert Rock i 1/8-finalen.

Den forsvarende mester Anthony Wall er også stadig med i turneringen, og han skal ud i en meget spændende duel mod Jamie Donaldson lørdag.
En meget spændende match for hjemmepublikummet er med Marcel Siem, der håber på succes i weekenden, og han lover at hans temperament, skal være med ham.

- Jeg sagde til mig selv i begyndelsen af ugen, at jeg har vundet fire turneringer og en world cup med mine følelser. Jeg ved, at de i nogle uger kommer i vejen for mig, men når jeg kommer tilbage på sporet så ved jeg, at jeg har brug for mine følelser. Det er mig. Jeg tror, jeg har 10 år foran mig i min karriere, og jeg vil bevare mine følelser derude. Jeg har forsøgt at være mere rolig, men det virker ikke for mig, sagde Marcel Siem efter sin anden runde.

Link til programmet for 1/8-finalerne
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer