Danmarksmester for anden gang: - Det er ikke lige gået op for mig endnu | Golf.dk
Henriette Nielsen har endnu en gang en guldmedalje om halsen.

Danmarksmester for anden gang: - Det er ikke lige gået op for mig endnu

24/06 - 2018 | Jakob Schmidt

Det var en stolt Henriette Nielsen der stillede op til et interview, efter en overbevisende finalerunde, som blev vundet med 3&2. Hun leverede fejlfrit spil igennem hele matchen og en føring der holdt fra start til slut. Nu rejser hun hjem til USA, hvor hun bor og arbejder, og her kan de fremover kalde hende for danmarksmester. Igen.

-Det er jo anden gang jeg vinder, så det er en ret fed følelse at kunne gå ind og vinde den en gang mere. Det er ikke lige er gået op for mig endnu, men det kommer nok senere på dagen, sagde en glad Henriette Nielsen til Golf.dk

Se hele videoen øverst i artiklen.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer