Danmarks største breddeturnering lukker | Golf.dk
Abacus Cup lukker i 2019.

Foto: Henrik Schou

Danmarks største breddeturnering lukker

14/12 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Dansk Golf Unions Klub Cup, der i år har været afviklet under navnet Abacus Cup, ophører med at eksistere fra 2019.

- Det har ikke været muligt at finde en ny sponsor for turneringen, og vi ønsker ikke at bruge medlemskroner på at opretholde denne aktivitet, siger Jonas Meyer, der er udviklings- og turneringschef i Dansk Golf Union.

Han tilføjer, at beslutningen falder i tråd med DGU’s ønske om i højere grad at fokusere på rekruttering af nye medlemmer til klubberne.

Abacus Cup har eksisteret i sammenlagt ni år.

De første syv år bar den navnet Synoptik Cup, og i 2017 og 2018 har den heddet Abacus Cup.

Vejen Golfklub vandt Abacus Cup i 2018

 

User Comments:

  • Forkert at droppe store landsdækkende turneringer

    14/12 - 2018 | Søren Aaby

    Lad nu erhvervslivet, sponsorer og ildsjæle arrangører komme til........... sats på de unikke events og gennem disse kan nye medlemskaber meget nemmere komme til. Drop snakken (hetzen) om langsomt spil og nyd i stedet for en af det moderne livs meget få afstressende og hyggelige oaser; en golf runde med vennerne. Flere vinsmagninger på klubterrasserne, større præmieborde, flere sjove spilleformater ja tak - men lad os nu fortsætte med de normale 18 huller for en runde .......... indfør skarp dresscode igen i klubberne, beløn takt og tone igen, undgå en masse udvalg og interne klub bestyrelser....... skaber splid, rebelske fraktioner og dårligt samarbejds miljø ......... golfklubberne må smøge ærmerne op og komme ud på en charmeoffensiv i alle samfundslag.

  • abacus cup

    14/12 - 2018 | Flemming Larsen

    En af min største glæder, da jeg startede med at spille golf, var at være med i Synoptik Cup og de i klubben værende turneringer. Man mødte nye mennesker og nye baner og derigennem nye venskaber. Man skal nok passe på, at det ikke bliver lidt for passivt og kun handler om klubbens eksistens og ikke om det personlige for klubbens medlemmer. Hvis det er et økonomisk problem for golfsporten, så skulle man måske nedlægge klubber og derved danner større enheder, der kunne klare sig selv.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer