Danmarks dygtigste golfspillere kommer til Svendborg | Golf.dk
16. hul på Svendborg Golf Klub, som er DM-vært i 2018.

Foto: PR

Danmarks dygtigste golfspillere kommer til Svendborg

06/08 - 2018 | Pressemeddelelse

Svendborg Golf klub er den kommende weekend værter for DM i slagspil. Turneringen afvikles over tre runder fredag, lørdag og søndag. Turneringen har deltagelse af landets bedste amatører på herrer og damesiden, og blandt tidligere vindere er kendte professionelle golfspillere som Morten Ørum Madsen og Nicole Broch Larsen. 

Svendborg Golf Klub glæder sig meget til værtsrollen og har sat en masse frivillige i gang for at kunne levere en god oplevelse for de mange spillere som vil besøge klubben. De skal hjælpe med alt fra indtastning af scores til at assistere med at finde bolde ude på banen.

”Der er en fantastisk stor opbakning fra klubbens medlemmer som gerne vil være frivillige og hjælpe til ved denne turnering, det er dejligt at kunne samle de frivillige sammen og forhåbentlig kan de kombinere arbejde og fornøjelse når de ser de dygtige spillere bevæge sig rundt på anlægget.” Siger sekretariatschef Emil Nutzhorn

Golfklubben og især greenkeeperne har knoklet ekstra meget i ugerne op til turneringen for at banen kan være så god som muligt til mesterskaberne, og selvom varmen kan gøre det ekstra vanskeligt, så har de mange gæster som har besøgt klubben de sidste par uger rost banen og især greens får pæne ord med på vejen.

”Det er en ren fornøjelse og kæmpe cadeau til greenkeeperne, for de arbejder virkelig hårdt for tiden, så den ros de kan få er dem vel undt. Vi er så klar som vi kan blive og med den sommer vi har haft så stiller det store krav til spillerne og deres måde at spille banen på, da den megen tørke giver spillerne en masse længde på slagene og man derfor skal tænke anderledes end normalt. Omvendt kan det så også betyde at vi måske ser en banerekord på banen, det er i hvert fald en god chance for det når alle disse dygtige og talentfulde spillere kommer rundt på banen.” Siger Emil Nutzhorn

Turneringen spilles over tre runder og med forventet start hver dag fra kl. 8.00 – Afgørelsen forventes at være klar søndag eftermiddag hvor man kan hylde en ny Danmarksmester i slagspil for damer og herrer. 

Link til startlisten

User Comments:

  • DM i Slagspil

    10/08 - 2018 | Arne Eriksen

    Dejligt at får så fin en turnering til Svendborg Golfklub :-)

  • DM i Slagspil i Svendborg

    10/08 - 2018 | Arne Eriksen

    Billedet er godt nok det "gamle" hul 16. Efter omlægning af hul rækkefølge på Svendborg Golfklups 18 huls bane er billedet fra "Hul 18" MVH Arne Svendborg Glofklub

  • Følg med på de sociale medier

    07/08 - 2018 | Jógvan Jespersen

    Jeg er en af de mange hjælpere under turneringen, og vil gøre mit bedste for at lægger diverse billeder og videoer op i forbindelse med DM Slagspil i Svendborg. På Instagram søg på: #svendborggolfklub #svendborggolf #visitsydfyn #golfdk #spilmed Min profil hedder: jegger1978

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer