Danmarks bedste par 4-huller byder på stor variation - se videoerne | Golf.dk
Gå ind og stem på dine foretrukne golfhuller.

Foto: PR/Dansk Golf Union

Danmarks bedste par 4-huller byder på stor variation - se videoerne

27/09 - 2017 | Claus Rødgaard Thomsen

I alt ni par 4-huller er valgt ind på vores liste over de bedste 18 golfhuller i Danmark.

Du kan nu se vores dronevideoer af de ni og tage stilling til, hvilket du mener, er det bedste.

De 9 huller er karakteriseret ved stor variation. Man kan stemme på æstetiske og præcisionskrævene doglegs som dem i Vejle, Helsingør eller Sønderjylland.

Men det kan også være, at du foretrækker de fantastiske omgivelser på Fanø eller Samsø, hvor klit og hav sikrer en oplevelse, der aldrig forsvinder fra erindringen.

Klubber som København, Kokkedal og Trehøje bidrager med signaturhuller, som har fået fine anmærkninger af flere af vores dommere. Stensballegaard byder ind med et afslutningshul, som kan få knæskallerne til at rasle mod hinanden hos selv den mest hårdkogte turneringsspiller.

Men det vigtigste er, hvad du synes.

Gå til vores side med videoer af hullerne og blive klædt på til selv at stemme.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer