Daisy Nielsen rundede førstepladsen på Azorerne, men sluttede på 15. pladsen | Golf.dk
Daisy Nielsen har holdt en frivillig turneringspause, og hun er i aktion på LET Access Series i denne uge

Foto: Brian Rasmussen

Daisy Nielsen rundede førstepladsen på Azorerne, men sluttede på 15. pladsen

23/04 - 2017 | Martin Rahbech

Det har været en god turnering i fantastiske rammer for Daisy Nielsen ved Azores Ladies Open på LET Access Series.

Det startede også stærkt, da Daisy Nielsen var i -3 efter de første otte huller på sin åbningsrunde, og det placerede hende på en foreløbig førsteplads.
Runden sluttede dog i 73 slag (+1), og Daisy Nielsen lå nederst i top 10.

De næste runder blev spillet i 74 og 75 slag, men Daisy Nielsen sluttede på 15. pladsen i sæsonens anden turnering på LET Access Series. 

Sæsonen startede ved Terre Blanche Ladies Open i starten af april, og her missede Daisy Nielsen cuttet til finalen med ét slag.

Vinderen ved Azores Ladies Open blev engelske Meghan MacLaren.

- Der var momentvis gode ting i det lange spil og fornuftig putning med mange gode forsøg. Men mangler da lige det sidste før at spillet sidder der helt, skriver Daisy Nielsen på sin side på Facebook.

Næste udfordring for Daisy Nielsen på LET Access Series er VP Bank Ladies Open i Schweiz 4. 6. maj.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer