Dagligvarekæde åbner golfkollektion i Danmark | Golf.dk
Handsker og bolde er nogle af de ting, du vil kunne købe i Lidl fra uge 22.

Foto: Colourbox

Dagligvarekæde åbner golfkollektion i Danmark

26/02 - 2021 | Claus Rødgaard Thomsen

Hvis du alligevel skal ned og købe et glas kapersbær og en dåse makrel i tomat, så kan du lige lægge en pose tees og et dusin bolde ned i indkøbskurven.

Det bliver virkeligheden i Danmarks 133 Lidl-butikker fra slutningen af maj.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.

- Golf er blevet uhyre populært de seneste år og golfspillere kommer i alle aldre og med vidt forskellige forudsætninger. Med vores nye golfkollektion viser vi, at golf er for alle, og at kvalitet og pris sagtens kan følges ad, lyder det fra indkøbsdirektør i Lidl Danmark, Rasmus Pape.

Det er ikke nyt, at man nogle steder i Danmark kan købe golfudstyr eller tilbehør i supermarkeder. Men det er nyt, at en dagligvarekæde udvikler sin egen kollektion.

Kollektionen, som er udviklet i samarbejde med den tyske golfspiller Sarina Schmidt, der spiller på Ladies European Tour, bliver rullet ud i ti lande. Herunder altså Danmark.

Rasmus Pape fra Lidl lægger ikke skjul på, at man gerne vil ramme en ung målgruppe, som kan være interesseret i golfvarer til lave priser.

Der vil være omkring 20 produkter på hylderne. Heriblandt laserafstandsmålere, poloshirts, tees, golfbolde og handsker.

User Comments:

  • Golfudstyr Lidl

    11/03 - 2021 |

    Man bliver ikke nødvendigvis god til sport pga. dyrt udstyr, selv om de fleste af os mere eller mindre tror på det, om ikke andet ser det jo godt ud, og lidt udstyrs snobbede er vel de fleste golfspillere. Helt ærligt, de fleste vil såmænd spille lige så godt med handsker og bolde m.m. Fra Lidl.

  • Et velkomment syn

    07/03 - 2021 |

    Det kan godt være at Lidl ikke er kendt for høj kvalitet, men skal vi nu ikke være enige om at det er et velkomment syn for nye at kunne købe noget udstyr at starte på til billige penge.. Når de så er blevet bidt af det, kan udstyret jo skiftes ud... God idé Lidl

  • Dufter af impulskøb på vej til sommerhuset, uslået græs og grill

    02/03 - 2021 |

    - men, Lidl har dog ret; kvalitet og pris følges ad.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,162,393
  • Unique Visitor:177,726
  • Registered Users:166,766
  • Unregistered Users:31,301
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,329
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,806
    • This week:99,684
    • This month:408,602
    • This year:3,163,045

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk