Dækket op til spansk fest | Golf.dk
Der er masser af tilskuere ved Open de España, og de kan se frem til spaniere i både sidste og næstsidste bold på finaledagen, og Jon Rahm har booket en plads i den næstsidste

Foto: Getty Images

Dækket op til spansk fest

14/04 - 2018 | Martin Rahbech

Der er spænding i vente på Centro Nacional de Golf i Madrid, hvor rigtig mange spaniere er med på opbakningen.

Men også flere spaniere klar til at spille med om topplaceringerne.

Helt i front er det dog irsk. 

Paul Dunne holdt fast i sin førsteplads. Han spillede lørdag sin tredje runde i 68 slag, og han ligger samlet i -17.

Han er dog kun ét slag foran Nacho Elvira og to slag foran Jon Rahm

Jon Rahm var tæt på eagle på 18. hul. Han gik efter green fra bunkeren med sit andetslag på par-5 hullet. Han var en hulkant fra en eagle, men sluttede med birdie og fik stor hyldest fra den store fanskare.

Efter en runde i 66 slag, som var den bedste i turneringen, og han har et stort håb for finalerunden.

- At vinde denne turnering vil nok være det største og det mest specielle af dem alle. Jeg har været national mester på amatørniveau og at klare den som professionel og blive Spanish Champion vil placere mig i den stærke spanske gruppe med tidligere vindere. Der er navne som Sergio, Seve og mange andre vil betyder enormt meget at komme med i den række, sagde Jon Rahm, der blandt de mange andre kunne nævne sin træners bedstefar, der vandt i 1945.

For de to finaledanskere blev det en lidt skuffende dag.

Thorbjørn Olesen og Jeff Winther delte niendepladsen efter anden runde, men de faldt tilbage lørdag.

Jeff Winther spillede sin tredje runde i 71 slag (-1), og han faldt tilbage til 17. pladsen i -9.
Thorbjørn Olesen var efter anden runde den eneste spiller i feltet uden bogeys, men det blev ændre lørdag. Han spillede sin runde i par, men der blev fem bogeys og fem birdies. Samlet faldt han til 27. pladsen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer