Cuttet i Irish Open falder først lørdag | Golf.dk
Lucas Bjerregaard, Martin Leth Simonsen og Joachim B. Hansen klarer cuttet i Irish Open. Det er endnu ikke afgjort, om vinderen fra 2015, Søren Kjeldsen, skal med til finalerunderne.

Foto: Getty Images

Cuttet i Irish Open falder først lørdag

25/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Efter første runde af Dubai Duty Free Irish Open delte to danskere 10. pladsen, men efter fredagens spil på Galgorm Spa & Golf Resort er Lucas Bjerregaard nærmest toppen blandt de seks danske deltagere på en delt 32. plads.

Fire af de seks nåede at spille anden runde til ende. Fra morgenstunden blev starten forsinket i halvanden time på grund af frost, og derfor havde Søren Kjeldsen og Benjamin Poke stadig huller at spille, da solen gik ned og banen blev forladt.

Cuttet ser ud til at falde i +5, og det betyder, at Poke har brug for at spille sine sidste syv huller i -3 for at kvalificere sig til weekenden. Det bliver svært. Vinden har gjort en krævende bane endnu mere udfordrende, og efter sine to runder fører Aaron Rai i beskedne -5. Englænderen har et slag ned til Dean Burmester, Robert Rock og Joakim Lagergren.

Poke har ikke noget at tabe og kan derfor gå ud og spille sin chance. For Søren Kjeldsen bliver det anderledes spændende, når han går på banen igen. Efter 15 huller er vinderen fra 2015 et slag under par for runden og fem over par samlet på en delt 60. plads.

For anden dag i træk fik Jeff Winther en skuffende bogey på banens afsluttende par fem hul. Det ser ud til at koste den 32-årige avancement til finalerunderne. Han gik anden runde i 69 slag. -1, men i samlet +6 er han nede som nummer 74. Kun top-65 klarer cuttet.

Joachim B. Hansen bliver involveret i weekenden. For anden dag i træk brugte han 72 slag, og i +4 indtager Hansen 47. pladsen. Det er et slag efter Martin Leth Simonsen. 68 slag under første runde blev efterfulgt af en 75’er fredag. Simonsen var i par efter ni huller, men fem bogeys på bag-ni sendte scoren i vejret.

Lucas Bjerregaard brugte 74 slag fredag, og den runde bragte hans samlede score til +2. Fra 32. pladsen har han syv slag op til Rai på førstepladsen. Det er Bjerregaards tredje klarede cut i træk.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,140,733
  • Unique Visitor:103,309
  • Registered Users:159,534
  • Unregistered Users:31,228
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,245
  • Unpublished Nodes:288
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:100.24.125.162
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,280
    • This week:87,116
    • This month:390,932
    • This year:1,140,950

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk