Corey Conners vinder sin første PGA Tour titel i Texas | Golf.dk
Corey Connors spillede sig helt i front i Valero Texas Open.

Foto: Getty Images

Corey Conners vinder sin første PGA Tour titel i Texas

08/04 - 2019 | Jakob Schmidt

Den 27-årige canadier Corey Conners bliver den første til at vinde en turnering på PGA Tour siden 2010, efter at have kvalificeret sig i en Monday Qualifier. Hans scorekort i sidste runde var ellers noget af en karruseltur.

Det gik op og ned i sidste runde for vinderen af Valero Texas Open. Efter de første fem huller var Corey allerede -4, men de efterfølgende fire huller bød på udelukkende bogeys. Tilbage på par for dagen, slog han ud på 10'ende hul med fornyet selvtillid, i det at han formåede at slutte bag-ni med hele seks birdies.

- Normalt er jeg rigtig god til at lave pars, sagde Corey Conners efter runden. Med kun én par på de første ni huller, havde Corey en kort tænkepause på den lange vej over til hul 10. Han fortalte ydermere hvordan lige netop det, hjalp ham i hans kamp for at vinde turneringen.

- Jeg prøvede at tænke tilbage på de sidste par dage. Jeg gennemgik alle de gode slag jeg havde slået og så sagde jeg til mig selv 'Hey, du kan gøre det, bliv ved med at være aggresiv og tro på dig selv'. Derudover gav min kone også en kommentar med på vejen. 'Bliv ved med at være selvsikker' sagde hun, udtalte Corey Conners med glæde i stemmen.

Hans nærmeste konkurrent i starten af dagen Si Woo Kim, kunne ikke holde de gode takter og med en runde i par faldt han tilbage til en delt fjerde plads. Den erfarne Charley Hoffmann var den største trussel mod Corey Conners første PGA Tour titel, da han præsterede at lave en bogey-fri runde.

Hoffmann formåede ikke at slutte lige så godt af som Corey, og med en runde i 67 endte Hoffmann to slag fra førstepladsen.

Corey Conners rykker fra en 196. plads på verdensranglisten og hele 112 pladser op til en 84. plads. Han kan derfor glæde sig over at han får den sidste invitation til The Masters, samt at han ikke længere skal spille Monday Qualifiers.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer