Coetzee henter første sejr i 30 måneder | Golf.dk
George Coetzee vandt Portugal Masters med to slag ned til Laurie Canter.

Foto: Getty Images

Coetzee henter første sejr i 30 måneder

13/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Tommy Fleetwood var den helt store stjerne i Portugal Masters, og søndag fandt englænderen endelig op i højeste gear. 

Fleetwood var på 12. pladsen inden finalerunden på Dom Pedro Victoria Golf Course, men med en afsluttende 64’er, en score kun to spillere matchede søndag, stillede verdens nummer 16 spørgsmål til den førende.

George Coetzee havde svarene parat. Totalscoren i -13 betød, at Fleetwood blev hængende i klubhuset, men han fik ikke brug for køllerne igen. Først blev han overgået med et slag af landsmanden Laurie Canter, inden Coetzee sikkert klarede det svære 18. hul med en par. Dermed sikrede den 34-årige sydafrikaner sig en bogeyfri runde i 66 slag og en sejr på to slag i -16.

Det er femte gang, Coetzee vinder på europatouren, men første gang, han løfter et trofæ uden for det afrikanske kontinent.

Med sejren rykker Coetzee ind i top-100 på verdensranglisten for første gang i mere end to år.

Lucas Bjerregaard var kun fire slag efter Coetzee ved dagens start, men frederikshavneren nåede aldrig at blive en trussel i kampen om sejren. Doublebogeys på både fjerde og 11. hul var med til at give en score i 72 slag, +1, og en total i -6. Det gav en delt 27. plads.

I stedet blev Martin Leth Simonsen bedste dansker. I løbet af de 72 huller i det sydlige Portugal lavede Simonsen 14 birdies og syv bogeys. Søndag klarede han sig rundt i 69 slag. 

Det stabile spil i -7 rakte til en delt 24. plads, hvilket er Simonsens bedste placering på europatouren nogensinde.

Thorbjørn Olesen gik en 73’er under finalerunden og sluttede på 58. pladsen i -1.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,618,663
  • Unique Visitor:125,164
  • Registered Users:160,734
  • Unregistered Users:31,217
  • Blocked Users:12,393
  • Published Nodes:15,518
  • Unpublished Nodes:313
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:100.24.113.182
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,954
    • This week:102,318
    • This month:388,910
    • This year:1,618,985

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk