Cobra presser vægten til grænserne i alt fra driver til jern | Golf.dk
Cobra King Radspeed hybridkølle

Foto: Cobra

Cobra King Radspeed 3-wood

Foto: Cobra

King Radspeed Driver

Foto: Cobra

Cobra presser vægten til grænserne i alt fra driver til jern

08/12 - 2020 | Pressemeddelelse

King Radspeed er navnet på Cobras nye familie af køller bestående af drivere, fairwaykøller, hybrider og jern. Præmissen gennem serien er en optimering af vægtfordelingen for at maksimere længde for alle spillere. Cobra kalder det Radial Weighting, og for spilleren betyder det radikale fremskridt i performance. Serien byder på fire drivere, så alle typer spillere er dækket ind.

Udvikling af køller er at gå på kompromis, og hvor vægt nær slagfladen er forbundet med ekstra fart og reduceret spin, findes øget tilgivenhed og højere launch ved at flytte vægt langt tilbage i køllehovedet. 

Hvad Cobra har gjort i King Radspeed er at reducere vægten af køllens krone med 13 gram i forhold til Speedzone-serien - det gjort muligt af et T-Bar Chassis som styrker køllehovedets struktur- og flytte så meget masse som muligt ud i de to yderpunkter.  

Cobra kalder det Radial Weighting, og det er netop placeringen af vægt så langt fra køllens centrum, som fører til en mere balanceret driver og mere længde til alle spillere. King Radspeed produceres i flere modeller, da ikke alle spillere har de samme behov. 

King Radspeed er driveren til spillere med en swingspeed over 100 mph og dem, som ønsker at kunne arbejde bolden i begge retninger. 

I King Radspeed XB står X for Xtreme og B for Back. Med vægten langt tilbage i køllehovedet er der mere tilgivenhed til spillere, som ikke altid rammer midten af slagfladen, samt mere spin, hvilket passer spillere med moderat svinghastighed.  

King Radspeed XD - D står for Draw - har 10 gram vægt placeret nær køllens hæl, som gør det lettere at rotere slagfladen tilbage til square før træffet. Det hjælper med at reducere en slice eller måske endda få bolden til at skrue den anden vej.

Serien tæller også en damedriver med de samme teknologier. 

Som i tidligere modeller fra Cobra kommer King Radspeed med CNC Infinity Face udført af robotter. Dermed er det muligt at komme så tæt på grænsen for tilladt trampolineffekt som muligt. 

Cobra King Radspeed bliver sat til salg 29. januar. Prisen er 3.699 kroner.

Principperne fra driverserien går igen i King Radspeed Fairwaykøllerne. En Thin-Ply Carbon Crown har gjort det muligt at frigive mere vægt, som flyttes frem nær slagfladen og tilbage bag i køllen for forbedret performance.

CNC Infinity Face maksimerer ball speed, og Hollow Split Rails sikrer mindre friktion med græsset gennem træffet.

I King Radspeed Fairway er vægten fokuseret nær slagfladen, som gavner den bedre spiller; King Radspeed Draw Fairway har ekstra vægt i hælen; King Radspeed Tour Fairway har et mindre køllehoved, som ofte foretrækkes af elitespillere; mens King Radspeed Fairway Women’s har højere loft, men ligesom de andre modeller i serien er det muligt at justere loft i otte forskellige positioner. 

Prisen er 2.199 kroner.

Det bliver muligt at fuldende setuppet med hybridkøller og jern. Hybridkøllerne produceres både til damer, herrer og i en One Length udgave, hvor skaftet har 7-jerns længde. 

One Lenght er også en mulighed i jernsættet, hvor vægten er flyttet ud i hæl og tå for øget tilgivenhed, som øger gennemsnitslængden på slagene dramatisk for den gennemsnitlige spiller.  

Cobra King Radspeed jernene kommer med et smedet PWRShell Face, som giver blød feel og høj trampolineffekt for mere længde. I grippet er der placeret Cobra Connect sensorer, som gør det muligt automatisk at lagre alle data fra runden på mobilen.

Prisen for et sæt med seks jern er 5.499 kroner, og udover One Length kan sættet købes med både stål- og grafitskafter til både damer og herrer.   

Hybridkøllerne koster 1.699 kroner.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,230,066
  • Unique Visitor:145,318
  • Registered Users:162,214
  • Unregistered Users:31,160
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,821
  • Unpublished Nodes:300
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.238.70.175
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:158
    • This week:69,714
    • This month:287,396
    • This year:2,230,496

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk