Cobra byder ind med revolutionerende ny wedge | Golf.dk
King MIM

Foto: Cobra Golf

King MIM

Foto: Cobra Golf

Cobra byder ind med revolutionerende ny wedge

29/03 - 2019 | Pressemeddelelse

Cobra har lanceret en helt ny wedge med navnet King MIM, hvilket står får Metal Injection Molded (sprøjtestøbt metal). MIM-processen er et betydeligt fremskridt i produktion af wedges, da den leverer så præcis en form som muligt for exceptionel feel og interaktion med underlaget i hver eneste wedge, som Cobra producerer.

I modsætning til støbte wedges reducerer MIM-fremstillingsmetoden mængden af manuelt arbejde i forhold til tidligere, hvor det var essentielt for at sikre wedgens præcise specifikationer. 

Hver af de nye wedges er skabt af metalpulver i 304 rustfrit stål, som opvarmes og sprøjtes ind i en støbeform. Ved at gøre brug af en sintringsproces, hvor temperaturen er højere end ved smedning, opnår man en mere jævn struktur i metallet end i smedede eller støbte wedges, og det giver det blødeste feel nogensinde set. 

King MIM er også de første wedges nogensinde med en automatiseret poleringsproces, som sikrer eksakte specifikationer, hvilket står i skærende kontrast til de afvigelser, der er at finde i traditionelle, håndpolerede wedges. Den automatiserede proces garanterer ensartethed i vægt, tykkelse, bounce samt i køllehovedets form.  

- Hos Cobra Golf arbejder vi for at skabe nye produkter med håndgribelige fordele til vores kunder. Vores innovative fremstillingsprocesser reducerer variabler og fører til et mere konsistent, forbedret spil. King MIM wegdes er forbløffende bløde og præcise, hvilket giver spilleren den bedst mulige ydeenvne i det korte spil, udtaler vicepræsidenten for Cobras udviklingsafdeling, Tom Olsavsky.

King MIM produceres i en Versatile Tour Wedge Grind, som giver alsidighed til at åbne kølllehovedet og slå flopslag, hvor det er nødvendigt. Det er samme køllehoved, som Rickie Fowler benytter.

Den nye model er betrukket med en langtidsholdbar Premium Crome Finish, som til trods for nyskabelsen giver wedgen et klassisk udssende.

Som i de fleste af firmaets nye produkter er der indbygget Cobra Connect Powered by Arccos, så man via app'en blandt andet kan holde styr på sine længder med de forskellige jern. 

King MIM er tilgængelige i 50, 52, 54, 56, 58 og 60 grader. Wedgen kommer med KBS Hi-Rev 2.5 skafter (125 gram). Fra 12. april er det nye produkt i handlen, og prisen bliver 1.199 kroner.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer