Cink på cruisecontrol | Golf.dk
Stewart Cink har sønnen Reagan som caddie - sammen har de sikker kurs mod sejren

Foto: Getty images

Cink på cruisecontrol

18/04 - 2021 | Peter Bugge

Efter at have brændt banen fuldstændig af på de to første runder af RBC Heritage holdt Stewart Cink lidt igen på sin runde lørdag, hvor det ”blot” blev til en 69’er – efter at han havde smadret midtvejsrekorden i turneringen ved blot at bruge 126 slag de to første dage.

Lørdagens score på -2 kom i hus via tre birdies og en enkelt bogey, og forud or søndagens finale bevarer Cink sit forspring på fem slag til nærmeste konkurrent.

– Jeg har været der før. Nogle gange så nervøs, at jeg kunne kaste op, men jeg også spillet godt i den situation. Jeg tror, det er meget bedre at omfavne og nyde den der prikken, frem for at forsøge at glemme den, siger Stewart Cink om sin position før finaledagen.

Nærmeste rival til titlen bliver Collin Morikawa, der blev født i 1997, samme år Cink debuterede på PGA Tour. Han gik lørdagens runde på Harbour Town Golf Links i -4, og er med en samlet score på -13 fem slag efter førende Cink.

Made in Denmark-vinderen fra 2018, engelske Matt Wallace, har også gang i en fin turnering. Lørdag kunne han notere en 65’er på scorekortet, og det sendte ham 15 pladser frem i feltet, hvor han nu er nummer fire – to slag fra andenpladsen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,623,278
  • Unique Visitor:193,870
  • Registered Users:170,758
  • Unregistered Users:31,692
  • Blocked Users:12,477
  • Published Nodes:16,626
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:35.175.212.130
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,538
    • This week:111,488
    • This month:458,327
    • This year:3,624,111

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk