Cappelen tilbage, hvor karrieren blev kickstartet | Golf.dk
Sebastian Cappelen har meget på spil i denne uge, hvor han kan sikre sig sin plads for den kommende sæson på Web.com Tour

Foto: Getty Images

Cappelen tilbage, hvor karrieren blev kickstartet

17/06 - 2017 | Martin Rahbech

Frisk fra college i Arkansas fik Sebastian Cappelen en fantastisk start på sin professionelle karriere, da han i 2014 vandt Air Capital Classic på Web.com Tour.

Det var meget tæt på at være starten på en sæson, der rykkede ham til PGA Tour.

Sådan gik det ikke dengang, og Cappelen kæmper videre på Web.com Tour. Han er i denne uge tilbage på Crestview CC ved Air Capital Classic.

Det ligner et glædeligt gensyn. Sebastian Cappelen er efter to runder på niendepladsen efter runder i 69 og 64 slag.

Denne sæson kan se ud til at være på vej i en god retning. Han leverede i sidste uge sæsonens bedste resultat med en 22. plads ved Rust-Oleum Championship.

I kampen for at ramme top 25 på Web.com Tour er han nede på 107. pladsen, men vejen mod top 25 er brolagt med gode resultater, og Air Capital Classic kan måske igen være en god vej for Sebastian Cappelen.

Link til leaderboard

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer