Cappelen klarer første cut siden februar | Golf.dk
Sebastian Cappelen har taget hul på sin anden sæson på PGA Touren. I 2020-2021 er der ikke noget sikkerhedsnet til at redde dem, som slutter uden for top-125 i FedEx Cuppen.

Foto: Getty Images

Cappelen klarer første cut siden februar

25/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Fredag klokken 18.30 dansk tid skrev Sebastian Cappelen under på sit scorekort ved Corales Puntacana Resort & Club Championship. Resultatet af den 30-årige danskers arbejde var en 69’er, og det var rigeligt til at avancere til weekenden.

Det vil glæde den amerikansk bosatte fynbo, i det han senest spillede med i weekendrunder tilbage i februar. Men glæden vil sandsynligvis være blandet med ærgrelse, for fredagens runde havde potentiale til meget mere end de tre under par, han afleverede.

Cappelen lavede fire birdies på for-ni og ligeså mange på bag-ni, og da han kom til 18. hul, var det med del i tredjepladsen i -8. 

På afslutningshullet måtte Cappelen slå to teeslag, og han var ikke engang på green i fire. Det lykkedes ham at komme ind-og-i for en doublebogey - samme score han sluttede for-ni af med.

Med sin anden runde i træk i 69 slag er Cappelen seks under par samlet. I skrivende stund (18.45) rækker den score til en delt 10. plads, men halvdelen af feltet har endnu ikke taget hul på anden runde.

Cuttet ser ud til at ende i -2 eller -3, så weekenddeltagelsen kommer ikke i fare. Den kommer efter 10 missede cuts i træk. 

Cappelen åbnede sin sæson ved Safeway Open for to uger siden, og i sin anden turnering i 2020-2021 får han sine første point til FedEx Cuppen. 

Indtil videre føres turneringen af Hudson Swafford. Amerikaneren er 12 under par efter to runder, to slag fora Sean O’hair på andenpladsen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,146,755
  • Unique Visitor:103,605
  • Registered Users:159,553
  • Unregistered Users:31,228
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,248
  • Unpublished Nodes:286
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:54.236.35.159
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:7,306
    • This week:93,142
    • This month:396,958
    • This year:1,146,976

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk