Cappelen får weekenden fri i Puerto Rico | Golf.dk
Sebastian Cappelen ramte kun 32 procent af fairways under Puerto Rico Open. Det kom til at koste et misset cut.

Foto: Getty Images

Cappelen får weekenden fri i Puerto Rico

27/02 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

For Sebastian Cappelen blev det kun til to runder i ugens Puerto Rico Open. Den 30-årige dansker gik to 73'ere og missede cuttet med tre slag. Cappelen har spillet ni turneringer i denne sæson på PGA Touren og fået penge med hjem fra fire af dem. 

Han kom til det selvstyrende territorium med særlig tilknytning til USA som nummer 154 i FedEx Cuppen, men med det missede cut ligger han til at falde til nummer 163 for sæsonen. Kun 125 kvalificerer sig til slutspillet og får fornyet spilleretten.

Turneringen føres af Korn Ferry Tour-spilleren Brandon Wu. Den 24-årige amerikaner ville have opnået oprykning til PGA Touren i 2020, var det ikke for de indefrossede kategorier på alverdens tours. 

Han kan sikre sig en plads på PGA Touren med en sejr denne uge. Med en 67’er fredag på Grand Reserve nåede Wu til -11. Han fører med et slag ned til rutinerede Greg Chalmers. 

Den 47-årige australier har spiller 12 turneringer på PGA Touren siden starten af 2020. Han har kun klaret to cuts og kan fremvise en 50. plads som sit bedste resultat. Men her er han, et slag fra førstepladsen efter runder i 66 og 68 slag.

Der er også mulighed for en hjemmebanesejr. Puerto Ricos egen Rafael Campos deler tredjepladsen med Branden Grace i -9.

Link til stillingen

User Comments:

  • Cappelen

    27/02 - 2021 |

    Tjah, hvad skal man sige? Danske herrespillere og USA passer bare ikke til hinanden, desværre. Problemet for Cappelen er dog nok, at når han er så langt fra at klare cuttet i en turnering, hvor alle de bedste er optaget af WGC, har han vel ret beset ikke mange chancer fremover. Selvom han ganske rigtigt har klaret cuttet nogle gange, er han jo hver gang sluttet i den tunge ende af feltet med tilsvarende små pengepræmier. Jeg kan huske, at jeg under Emily Pedersens lange nedtur tænkte på, hvordan hun overhovedet overlevede økonomisk. De samme tanker gælder Cappelen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,176,368
  • Unique Visitor:178,213
  • Registered Users:166,902
  • Unregistered Users:31,319
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,333
  • Unpublished Nodes:318
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.239.150.57
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,237
    • This week:101,304
    • This month:412,254
    • This year:3,177,021

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk