Burmester cruiser sig til sejr på Tenerife  | Golf.dk
Dean Burmester var i hopla på Tenerife og vandt med stor margen.

Foto: Getty Images

Burmester cruiser sig til sejr på Tenerife 

02/05 - 2021 | Henrik Søe

Dean Burmester fordoblede søndag sin pokalhøst på europatouren, da han vandt Tenerife Open i overlegen stil.  

Den langtslående sydafrikaner trådte på speederen fra start og var fem under par efter syv huller. Det gav ham et hul til forfølgerne, som han aldrig var i nærheden af at sætte over styr. Burmester cruisede ind til en bogeyfri superrunde i 62 slag (-9) og vandt med fem slag ned til tyske Nicolai von Dellingshausen, der snuppede andenpladsen alene med en eagle på 18. hul. Polske Adrian Meronk og finske Kalle Samooja delte tredjepladsen. 

Det var Dean Burmesters første sejr på europatouren siden Tshwane Open i 2017, og søndagens sejr indbringer ham cirka 1,7 millioner danske kroner. 

En fornuftig præmiecheck var der også til Thorbjørn Olesen, som fik snuden i det stabile spor igen efter den sløje lørdagsrunde med seks bogeys på kortet. Søndag blev det blot til en enkelt bogey, og med seks birdies oveni hatten rykkede Olesen frem til en godkendt 12. plads. Med sidste uges femteplads på Gran Canaria må turen til de spanske ferieøer siges at have været en succes for den nybagte far.

Også Joachim B. Hansen avancerede på finaledagen på Golf Costa Adeje. En runde i 67 slag (-4) sendte ham frem på en 22. plads. Den sidste dansker i finalefeltet, Nicolai Højgaard, sluttede derimod af med sin dårligste runde i denne uge, og 75’eren (+4) betød en slutplacering som nummer 74. 

Højgaard bliver ligesom mange af de øvrige spillere på Tenerife, idet næste uges turnering - Canaria Islands Open - finder sted på samme bane.  

Link til resultat af Tenerife Open.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,623,302
  • Unique Visitor:193,870
  • Registered Users:170,758
  • Unregistered Users:31,692
  • Blocked Users:12,477
  • Published Nodes:16,626
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:35.175.212.130
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,562
    • This week:111,512
    • This month:458,351
    • This year:3,624,135

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk