Brooke Henderson henter karrierens 10. sejr på LPGA Touren | Golf.dk
Brooke Henderson kom bagfra og løb med sejren i Los Angeles.

Foto: Getty Images

Brooke Henderson henter karrierens 10. sejr på LPGA Touren

25/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Jessica Korda og Jin Young Kim havde lagt afstand til feltet efter tre runder af Hugel-Air Premia LA Open, men lørdagens finale blev ikke den duel, der var lagt op til. Begge var over par, og det udnyttede det tredje medlem af førerbolden.

Brooke Henderson lagde ud fire slag fra Kordas førsteplads, men på 11. hul bragte hun sig tre under par for runden, og det var nok til at nå førstepladsen på Wilshire Country Club. Den 23-årige canadier rykkede fri af forfølgerne, da hun på 12. hul chippede i hul for endnu en birdie, og det gav et forspring, hun aldrig satte over styr.

Ko gik banen et slag over par og sluttede på en delt tredjeplads med Hannah Green i -14. Korda fik birdie på turneringens 72. hul, men det var kun nok til at tage sig af andenpladsen alene. Med en 72’er, +1, blev hendes samlede score -15.

Henderson kom rundt i 67 slag med en flot par på sidste hul og sikrede sig sin 10. sejr på LPGA Touren med en total i -16. Titlen har været længe undervejs. Hun gik 22 måneder uden sejr, inden det igen lykkedes at løfte et trofæ.

- Det er uvirkeligt. Det er ret sindssygt. Det var stort i Canada, da jeg vandt for niende gang, og siden dengang har jeg bare jagtet den 10. At få den her, det er bare… jeg er bare så glad, og det er svært at tro på, sagde Henderson efter sejren.

For Nanna Koerstz Madsen blev det til en runde i par for anden dag i træk. Med fire birdies og fire bogeys afleverede hun en 71’er. En samlet score i -3 rakte til en delt 27. plads.

Koerstz Madsen har klaret samtlige cuts på LPGA Touren i 2021. 27. pladsen gjorde danskeren til tredjebedste europæer i turneringen. Carlota Ciganda blev nummer 23 i -4, og med en afsluttende 66’er klatrede Mel Reid frem til 10. pladsen i -8.

Link til resultatet

I Utah fik Malene Krølbøll en skuffende afslutning på Copper Rock Championship. Hun var på en delt 11. plads inden finalerunden og havde mulighed for at hente karrierens bedste resultat på Symetra Touren, men en 81’er lørdag på Copper Rock Golf Course gav et fald i stillingen til 45. pladsen i +7.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,554,067
  • Unique Visitor:191,754
  • Registered Users:170,249
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,597
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.239.56.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,552
    • This week:93,546
    • This month:442,423
    • This year:3,554,863

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk