Broch Larsen nær toppen i Japan | Golf.dk
Efter et stærkt udlæg ved Toto Japan Classic er Nicole Broch Larsen i position til at spille med om topplaceringerne i weekenden.

Foto: Getty Images

Broch Larsen nær toppen i Japan

08/11 - 2019 | Mikkel Ring Christensen

Med hver deres andenplads i løbet af 2019 kan det kun være et spørgsmål om tid, før Nanna Koerstz Madsen eller Nicole Broch Larsen henter den første danske sejr på LPGA Tour. 

Skal det ske denne sæson, har de travlt, for efter ugens Toto Japan Classic resterer der kun CME Group Tour Championship senere på måneden.

Nicole Broch Larsen gav sig et godt udgangspunkt for at spille med om titlen fredag på Seta Golf Club, for efter første runde er hun kun tre slag fra førstepladsen.

Vinderen af årets Women's PGA Championship, Hannah Green, spillede sig i front med en bogeyfri runde i 67 slag. Hun deler førstepladsen i -5 med Japans egen Ai Suzuki.

På en delt tredjeplads i -4 finder man blandt andre Lydia Ko. Som teenager slog Ko rekord på rekord, men siden sommeren 2016 er det kom blevet til en enkelt titel på LPGA. Efter en runde med syv birdies har den nu 22-årige tidligre verdensetter mulighed for at vende rundt på formkurven.

For Broch Larsen blev resulterede dagens arbejde fire birdies og to bogeys, og hendes runde i 70 slag rækker til en delt 18. plads.

Turneringen spilles over tre dage, så Broch Larsen har 36 huller til at lukke hullet til toppen. Det ser noget sværere ud for nanna Korstz Madsen. Efter to stærke turneringer i Asien dalede energiniveauet i sidste uges turnering, og  at dømme ud fra første runde i Japan, er der snart brug for en pause. 

Smørum-spilleren var rundt i 75 slag og er delt nummer 70 blandt de 78 deltagere. 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer