Broch Larsen blander sig i topstriden | Golf.dk
Nicole Broch Larsen er blevet nummer 18, otte og 46 siden LPGA Touren forlod USA.

Foto: Getty Images

Broch Larsen blander sig i topstriden

19/10 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

I de første 18 turneringer som medlem af LPGA Touren har Nicole Broch Larsen slået til bolden 4351 gange og tjent over 400 kroner for hvert slag. Samlet giver det en indtjening på cirka 1,75 millioner kroner, og det lader til, der vil blive sat væsentligt flere penge på kontoen, før sæsonen er slut.

Denne uge spiller Broch Larsen og resten af LPGA Tourens top Swinging Skirts LPGA Taiwan Championship på Miramar Resort & Country Club, og den 24-årige dansker fik en glimrende start i jagten på sæsonens fjerde top-10 placering.

Broch Larsen havde netop bragt sig tre under par, da hun løb ind i tre bogeys i træk fra hul 12. Dagens arbejde sluttede med en birdie for en runde i -1, og det giver en delt 10. plads ved dagens afslutning.

Spillerne blev både udsat for masser af regn og vind, men ikke nok til at afholde Eun-Hee Ji fra at gå en kanonrunde i 66 slag. Det giver sydkoreaneren et forspring på tre slag ned til Ariya Jutanugarn, Sei Young Kim og Megan Khang på andenpladsen i -3. 

Lydia Ko er blandt fem spillere på femtepladsen et slag foran Broch Larsen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer