Broch Larsen banker på forsinket sæsonfinales top 10 | Golf.dk
Nicole Broch Larsen kan glæde sig over, at en meget lang turnering slutter søndag

Foto: Getty Images

Broch Larsen banker på forsinket sæsonfinales top 10

24/11 - 2018 | Martin Rahbech

Der var ønsker om at få en stilfærdig afslutning på sæsonen med Andalucía Open de España, der skal lukke Ladies European Tour for sæsonen med undtagelse af Q-School.

Men det bliver en lang turnering, der kræver energi og fokus, for ingen runder er blevet afviklet efter planen.

Nicole Broch Larsen havde den fordel, at hun blev færdig med sin anden runde fredag, så der var blot en enkelt runde på programmet lørdag. Men det blev ikke afsluttet. Hun nåede at spille 16 huller i -1, og hun er på 13. pladsen i par.

Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen skulle spille 12 og 14 huller på deres anden runde, der skulle spilles lørdag. De fortsatte så til tredje runde. Emily Pedersen nåede at spille 17 huller i +2, mens Nanna Koerstz Madsen nåede at spille 12 huller i par.

Samlet deler de 36. pladsen i +5.

Spilleren i front er hollandske Anne van Dam, men hun er heller ikke færdi g med tredje runde. Status for hende er, at hun er i -9 tre slag foran Azahara Muñoz.

Van Dam skal søndag 8.45 starte sin dag med et eagleputt for tre meter på 12. Det bliver en finaledag for hende med 25 huller, inden sæsonen er slut.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer