Broch Larsen åbner majoråret under par | Golf.dk
Torsdag ramte Nicole Broch Larsen 15 greens in regulation og brugte 32 putts.

Foto: Getty Images

Broch Larsen åbner majoråret under par

01/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Sidste uges 12. plads indikerede, at Nicole Broch Larsen er ved at være tilbage i højeste gear, og timingen fejler bestemt ikke noget. Årets første major blev indledt torsdag, og 27-årige Broch Larsen fortsatte de gode takter fra Kia Classic under sin tidlige første runde ved ANA Inspiration. 

Med en birdie på det afsluttende par fem hul sikrede Broch Larsen sig en runde under par. Indtil da havde runden bestået af to bogeys, to birdies og en masse pars. Scoren i 71 slag, -1, er fire slag fra Shanshan Feng på førstepladsen. Kineseren spiller sin første turnering siden december 2019. Foran sig har Broch Larsen også en anden spiller, som for nyligt er vendt tilbage til professionel golf efter en lang pause. Michelle Wie klarede sig rundt i -2. Det er for tidligt at sige, hvad Hillerød-spillerens score kommer til at række til, men der er ingen tvivl om, at der vil være et godt stykke ned til cutgrænsen, når dagen er omme. 

- Det var virkelig solidt. Jeg spillede virkelig godt. Jeg havde desværre en kold putter derude, men jeg er mega tilfreds, og jeg er virkelig tilfreds med den måde, jeg arbejdede på derude og bare blev ved med at hænge i, selvom putteren ingenting gav mig. Så det var en rigtig god dag, og jeg er mega tilfreds, sagde Broch Larsen kort tid efter runden, da hun var igennem til V Sport Golf.

Emily Pedersen, den anden dansker med en tidlig starttid på Dinah Shore Tournament Course, var fire slag over par torsdag og er at finde langt nede i tabellen. Runden talte fire birdies, men der var også en række fejl. Vinderen af LET sæson 2020 skal have hive en stor anden runde op af hatten for at klare sig videre til weekenden.

Klokken 21.30 er Nanna Koerstz Madsen netop gået på banen.

Link til stillingen  

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,176,902
  • Unique Visitor:178,235
  • Registered Users:166,911
  • Unregistered Users:31,318
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,334
  • Unpublished Nodes:318
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.239.150.57
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,771
    • This week:101,838
    • This month:412,788
    • This year:3,177,555

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk