Breinholtgaard skaber nyt turneringskoncept for piger | Golf.dk
Turnering kommer i 2019 til at foregå d. 8. september og spilles over 27 huller.

Breinholtgaard skaber nyt turneringskoncept for piger

10/06 - 2019 | Pressemeddelelse

 Girls ”In Between” Golfers 2019 er en DGU Juniorrangliste turnering, som spilles over 27 huller på Breinholtgård Golf Klub. Turnering er udelukkende for piger i Alderen 12-25 år og med et handicap mellem 8,1 – 36.

- Med turneringen ønsker vi lave en introduktion til at spille ”rigtig” ranglistegolf, ved at skabe et trygt og hyggeligt miljø for nogle af de piger, som ikke rigtig føler at de har mod på at stille op i en rangliste turnering. Turneringen ligger sig i forlængelse af Girls Only turneringerne, hvor pigerne har det hyggeligt med hinanden, og møder hinanden oftere, så de føler sig mere trygge, siger Jesper Pedersen fra Breinholtgaard Golf Klub.

Turneringen er i år fastsat til søndag den 8. september 2019. Arrangørerne ved godt, at det kan være svært at få spillere langvejs fra til at deltage, men de håber at turneringen bliver en gentagende succes.

- Vi ønsker ikke at det skal være en elitepræget turnering, hvor det kun er elitespillere der stiller op, for dem er der mange gode tilbud til. Der er en mellemgruppe, som vi skal passe på, og prøve at gøre noget for, for at bibeholde deres interesse for golfsporten, også når de kommer op i alderen hvor det kan være svært som studerende, at fastholde interessen for sporten, fortsætter Jesper.

Turneringen vil forhåbentligt også medføre, at nogle af pigerne får mod på at deltage i vores lidt større Junior Elite turnering, Titleist & Footjoy West Coast Masters, som afvikles hvert år i juli måned.

Læs mere om turneringen her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer