Blog: At tro på mirakler | Golf.dk
Mads Vibe-Hastrup er fortsat på comeback-sporet.

Foto: Privat

Blog: At tro på mirakler

27/06 - 2018 | Mads Vibe-Hastrup

Det er ikke de fleste golfspillere der tror på mirakler, men de ser ud til at forekomme ind imellem - ikke mindst på golfbanen. Da jeg så Thorbjørn lave 61 slag i søndags, mindede det mig om et mirakel, specielt fordi den blev fulgt op efter en mindre god runde om lørdagen. 

Jeg kom til at tænke på en af mine runder tilbage i 2001 på Challenge Touren i Luxembourg, hvor alting lykkedes for mig og jeg var førstehåndsvidne til en magisk 61,er. Det var næsten en uvirkelig oplevelse, og lidt ligesom et mirakel, der blev gjort til virkelighed.

Men hvad var det, der gjorde, at det lykkedes for mig dengang - og hvor er jeg idag i min udvikling? 

Først og fremmest havde jeg i noget tid arbejdet intensivt på teknikken, og vel at mærke på den samme ting. Det gav mig en større afklarethed mentalt i forhold til at have en større kontrol over boldflugten, og det udviklede selvtillid i mit sind, omend de lave scores ikke havde forplantet sig i virkeligheden endnu.

Men meget mere interessant så havde jeg i starten af sæsonen taget en beslutning om at udvikle en mere offensiv attitude, hvor jeg efterfølgende begyndte at angribe noget mere på banen. Jeg ville kun gå efter birdies og eagles. Så det vil sige, at når jeg stod i en svær valgsituation i forhold til par 5 huller osv - så var det fuld gas fremad. Det samme på par 4 og par 3 hullerne, hvor jeg hele tiden prøvede at slå den tæt på. 

Det betød at det blev “normalt” at lave mange birdies, og måske også nogle flere fejl på scorekortet ind imellem, men lige pludselig så lykkedes det mig i lange perioder at holde bogeys væk fra scorekortet - og så blev det altså til en lav score! Og det fede var, at jeg kunne blive ved med at angribe på banen, selvom jeg var 6-7 under par. Ja, selv på sidste hul hvor jeg var 9 under par, der slog jeg en 3-wood ind over vand og lavede eagle. 

Mange ville måske tro, at når jeg angreb mere, så ville det også gå mere galt, men det var ikke tilfældet for mig dengang. Tværtimod så var der flere ting der lykkedes for mig, også at lave par selvom jeg havde slået i søen osv - for det var der, hvor mit fokus lå, nemlig at være åben for at skabe det kontinuerlige mirakel.

Tanken om at det skulle gå galt eksisterede slet ikke for mig - og et ord som konsekvens kendte jeg ikke betydningen af. Der var kun en ting, og det var det hvide flag, der blafrede i vinden, for ligesom at gøre endnu mere opmærksom på, at hullet allerede havde overgivet sig. 

Nogle gange på touren så ser man en spiller, som bliver mere defensiv i sin spillestil, når han er mange under par. Men jeg var meget bevidst omkring min målsætning, på samme måde som jeg også nu er mere bevidst om min “vej” til succes. Der er ingen tvivl om, at jeg i en lang periode har spillet for defensivt, og det har jeg et intensivt ønske om at ændre. 

I forhold til mit eget spil, så har jeg på det sidste spillet rigtig solidt, men jeg har ikke lavet birdies nok, og så bliver resultatet ofte for middelmådigt. Top 20 og top 10 er da godt, men det handler om at give mig selv chancen for at vinde. 

Derfor arbejder jeg med at udvikle en mere offensiv spillestil eller angribende attitude i mit spil. Det er selvfølgelig et spørgsmål om selvtillid og det er noget som ikke bare lige kommer fra dag til dag. Jeg føler at jeg har godt styr på min boldflugt, så det ligger mig også mere naturligt at turde angribe noget mere, selvom der ofte er fare på færde.

Det giver også en støre afklarethed mentalt, når jeg bevidst har taget en beslutning om at angribe banen, før jeg begynder runden. Så er det meget lettere at eksekvere slaget, når jeg står i situationen og går efter mine birdies. Det bliver også hurtigere komme videre frem i nuet rent mentalt, hvis det ikke lykkedes ved det pågældende slag - og hele tiden være åben for det mirakel der kan ændre alting. 

Jeg har været vidne til mange mirakler der er sket i virkeligheden og ikke mindst på golfbanen. Og mon ikke den største udfordring for de fleste, og som man virkelig kan lære af at se på Thorbjørn, det er hele tiden at være åben for det. Så tak til dig Thorbjørn for at minde mig om at mirakler de lige pludselig kommer - og ofte når man mindst venter dem.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer