Blog: Smertebehandling i pyramidernes skygge | Golf.dk
Skyggetræning i skyggen af de mægtige pyramider.

Foto: Privat

Blog: Smertebehandling i pyramidernes skygge

11/04 - 2018 | Mads Vibe-Hastrup

Jeg befinder mig lige nu i Egypten for at spille turneringer, hvor jeg var tæt på, men alligevel så langt fra. Det er aldrig sjovt at misse cuttet, men på en eller anden måde gør det bare endnu mere ondt, når det er med et sølle slag.

Det kom til mig, da jeg var på vej i poolen, for på en eller anden måde at lindre min smerte. Min indre stemme hviskede til mig lige så stille og jeg lyttede: “Gå ind i smerten for at transcendere smerten...”

Hvad det så end betyder, så var jeg fast opsat på at få det til at give mening. Så jeg gik først ind på nettet og slog det op. At trancendere betyder at overstige noget eller forvandle noget. Så hvis jeg skal transcendere min smerte, så må det betyde, at jeg skal gå ind i smerten for at forvandle det til noget andet.

Så det besluttede jeg mig for at gøre.

Efter at have været i meditation i en halv times tid, er jeg blevet en lille smule klogere på mig selv. Eller -  det tror jeg i hvert fald.

For smerten føles ikke særlig slem lige nu, så noget er der sket. Måske er det egentlig mere i mit hovede, at hele smerten fylder.

Alle mine tanker der kører derudaf...

"Nu gik det galt igen." "Hvad tænker de mon ikke derhjemme?" "Nu har jeg brugt 20.000 på den her tur uden at få noget ud af det" "Måske skulle jeg bare have blevet derhjemme" 

Og så videre, og så videre...

Selvfølgelig er jeg skuffet over ikke at have klaret cuttet, men det er så også det. Hvis jeg skal forholde mig helt konkret til det, der skete på banen, så var der alt for mange løse slag. Derfor klarede jeg ikke cuttet.

That’s it. Der er ikke mere at komme efter. Ingen grund til at lede efter andre forklaringer.

Så jeg må simpelthen bare blive bedre, og det betyder også at være bedre, når der er pres på. Jeg bliver nødt til at bruge mine kompetencer bedre, når det gælder, og styrke min tillid til egne evner. For tror du ikke, at Patrick Reed og Rory McIlroy kunne føle presset til US Masters? Selvfølgelig kunne de det.

Kunsten er jo netop at være i balance, når presset melder sig og så bare eksekvere de gode slag. Nogle gange lykkedes det, andre gange gør det ikke.

Så min udfordring er stadigvæk, at når presset melder sig, så har jeg svært ved at eksekvere de gode slag. Det er i de situationer, hvor min tillid til mig selv og mit sving og mine fornemmelser bliver testet.

Jeg er ikke helt der, hvor jeg gerne vil være, men jeg er på vej. Der mangler en smule endnu, før jeg føler mig godt tilpas med mit spil og det er i virkeligheden det, som jeg prøver at opnå. En tilstand af balance i svinget, hvor der bliver slået gode golfslag, når det virkelig gælder. Men kan det lade sig gøre?

Ja da, der er masser af positive ting, som jeg kan tage med hjem.

Hvis jeg havde lavet par på par 5-hullet, mit fjerdesidste hul i begge runder, så havde jeg ligget i top-10.

Så hvorfor ikke bare forholde sig til alt det der er positivt? 

Hallo - jeg spillede 34 huller i to slag under par og lige udenfor toppen med ni birdies på de 36 huller - det er da ikke så tosset. Det er lige så meget virkeligheden som min triple bogey og dobbelt bogey på hul 15.

Når jeg ser sådan positivt på det, og rent faktisk er sød ved mig selv og behandler mig ordentligt - istedet for at bebrejde mig selv - så forsvinder smerten og så bliver jeg optimistisk, for jeg er jo i virkeligheden SÅ tæt på.

Det vil sige, at trancendere smerten for mit vekommende lige nu, det er at mærke følelsen og observere hvordan jeg har det helt neutralt og så forholde mig til, at synet på mine oplevelser er med til at definere, hvordan jeg har det indeni.

Det giver mig glæde og tro på fremtiden. Og så siger min indre stemme til mig, at alt er okay lige nu, alt er som det skal være. Pyramiderne står her endnu, som et bevis på at denne oplevelse er bare endnu et lille skridt på vejen.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer