Blog: En tilskueroplevelse fra The Open | Golf.dk

Blog: En tilskueroplevelse fra The Open

19/07 - 2019 | Katrine Lorentzen

Gæsteblogger på Golf.dk denne uge er 31-årige Katrine Lorentzen, der er med familien til The Open i Nordirland. 

 

Så blev det ferietid! Kufferten er pakket med tøj til alt slags vejr, for turen går nu først til Dublin, hvor lejebilen venter på at bringe os de sidste 250 km nordpå til Portrush i Nordirland - eller nærmere betegnet til Royal Portrush Golf Club, der som bekendt lægger bane til The Open 2019.

Mine rejsekammerater på denne tur er min kæreste Martin, vores 15 måneder gamle søn Ernst samt min far Jan og hans hustru Jane. 

Den egentlige hovedperson i denne blog er dog min far. Han har nemlig glædet sig som et lille barn, siden jeg i maj kunne overraske ham med en ugebillet til British Open 2019.

En kort introduktion: Jan kom til verden i 1954 og er lige rundet 65 år, han er inkarneret golfspiller og slog sine første slag i Sorø Golfklub i 1994 - her har han været medlem lige siden.

Jeg vi forsøge at drage jer med ind i hans “The Open-univers” og gengive hans oplevelser, iagttagelser og kommentarer på bedste vis.

Ankomst!

Velankommet til vores Airbnb-sommerhus i Castlerock efter både en lang køretur fra Dublin og en god nats søvn, var vi nu endelig klar til at tage det sidste korte stræk mod denne uges golfmekka.

Vi kørte ca. 15 min østpå til University of Ulster, hvis kæmpe parkeringsanlæg i denne uge er inddraget til “Park and Ride”-parkeringsplads. I alt sin enkelthed parkerer du din bil og hopper på en af de utallige busser, som kører dig det sidste stykke til Portrush. 

Og hvilken tur! Man fornemmer hurtigt at farmand har en smule kriller i maven, da vi langsomt triller afsted ud af de smalle veje som er omringet af frodig, grøn bevoksning - præcis som man forestiller sig, at det nordirske landskab tager sig ud.

Langs vejen er der bannere med “The Open 2019” og rundkørslerne er pyntet op med overdimensionerede figurer af golfspillere og store #theopen-skilte. 

Vi er slet ikke i tvivl om, at min far er klar-parat til The Open! Alle får et smilende “hello” med på vejen og byder chancen sig, falder han gerne i snak med alle han møder på sin vej og deler sin passion for golf, (Nord)Irland og livet generelt. 

Spændingen er stor da vi stiger af bussen for at gå det sidste stykke mod indgangen og det hele foregår nærmest i let trav, hvor vi andre kommet halsende bagefter med baby, klapvogn og pusletaske.

Her på første prøvespilsdag er vejret upåklageligt - set med danske turistbriller: Sol, nærmest ingen vind og temperaturer omkring 22 grader. Langt fra hvad man nok forventer af vejret under The Open. 

Stemningen er allerede helt fantastisk, selvom vi kun lige er kommet ind på området. Folk er i godt humør og fulde af forventning.

Der er noget helt særligt over The Open - ikke mindst i år, hvor det jo er første gang siden 1951 at mesterskabet er tilbage på Royal Portrush. 

Jeg selv oplevede The Open i 2004 på Royal Troon og det er en fornøjelse at være med til denne begivenhed igen.

Jan på autografjagt.

Store stjerner og den syvende himmel

Min far er en haj til at spotte de store stjerner og fanger hurtigt at “vores egne” Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen er igang med, hvad der ligner en omgang “rundt om uret” putting-øvelse - dog hver for sig.

Om man observerer de små juniorer, der løber rundt eller om man kigger på min far, gør ikke den store forskel.

Han er helt vildt i varmen og peger rundt og fortæller alt, hvad han ved om de spillere, vi får øje på.

Vi bevæger os langsomt ud på banen og forsøger at danne os et overblik over, hvem der spiller hvor. 

Pludselig fornemmer vi at folkemængden vokser betydeligt, og det står klart, at den helt store lokale helt er på vej ned af fairway. Rory McIlroy!

Herfra er min far i den syvende himmel, hvilket nedenstående bemærkninger så fint illustrerer:

Da han ser McIlroy for første gang udbryder han: “Eeeej, er det ikke bare det mest spændende det her, hva?”

Herfra fiser han afsted og spotter pludselig Koepkas caddie + bag.

Småløbende op mod 13. tee, råber han tilbage over skulderen: “Det er Koepka, Koepka, Koepka! Hvor sejt!”

Senere vender vi tilbage til McIlroys bold, hvor min far under Rorys prøvesving tørt konstaterer:

“Jeg har en liiiile ide om, at han har stået og spejlet sig lidt i mit sving”

Vi lurer lidt på græsset og min far finder mobilen frem og foreviger fairwayen:

“Man kan slet ikke sammenligne det her med noget andet. Hverken greens eller fairway eller noget. Det der (peger på roughen, hvor tilskuerne går) er jo bedre end vores greens!

“Stop lige, nu skal jeg filme igen”. 

Det var Rory på 2. green...

Når snakken falder på banen, har min far kun rosende ord tilovers: 

“Det er jo helt vidunderligt det her - fordi det går jo bare sådan op og ned og op og ned. Det er ikke så fladt som andre steder”.

 

Jo, man må sige at dag 1 var yderst en tilfredsstillende oplevelse for far Jan. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer