Blog: Elsk din udfordring | Golf.dk
Mads Vibe-Hastrup drømmer stadig stort.

Foto: PR

Blog: Elsk din udfordring

13/12 - 2017 | Mads Vibe-Hastrup

Har du oplevet at blive slået ud af din udfordring?

I mit liv har jeg mødt mange udfordringer. De opstår hele tiden og er vidt forskellige af karakter. Som professionel golfspiller er der udfordringer inden for teknikken, fysikken, det mentale, det følelsesmæssige og så er der økonomien, som også skal hænge sammen.

Jeg elsker udfordringer, men ingen udfordring er som golf. Golf er så fintfølende en sport, der for de fleste føles som en kæmpe udfordring til at starte med. At spille golf har været en proces, som har åbnet mine sanser og gjort mig opmærksom på sammenhængen imellem mine tanker og mine følelser.

Samtidig har jeg skulle lære at tage ansvar for mig selv og min udvikling – både som golfspiller men også i det private. 

På den måde er jeg blevet et meget mere helt menneske – et menneske som igennem min sport har lært mig selv bedre at kende. 

En af mine store udfordringer lige nu her i december måned, er at få økonomien til at hænge sammen for den næste sæson. Der skal laves budgetter og der skal formidles sponsoraftaler. 

Selvom jeg rigtig gerne ”vil selv”, så ved jeg, at jeg ikke kan løfte opgaven 100 procent alene. Derfor er det vigtigt for mig at have de rigtige samarbejdspartnere med mig, som kan støtte mig i min proces. En støtte, hvor mit mål er, at jeg kan give noget tilbage ved at dele mine oplevelser og min læring.

 Min udfordring handler specifikt om at skabe værdi for mig selv, mine samarbejdspartnere og til helheden. Derfor nægter jeg at lade mig slå ud af min udfordring – jeg vælger at elske den, fordi den giver mig mulighed for at møde mig selv og andre i kærlighed.

 

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer