Bjørn: - Rory og Thorbjørn ville spille sammen | Golf.dk
Thomas Bjørn og Rory McIlroy er blandt de spillere, der stiller op på Wentworth fra torsdag.

Foto: Getty Images

Bjørn: - Rory og Thorbjørn ville spille sammen

27/09 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Når Alex Norén kigger sig omkring fredag formiddag vil han være omgivet af erfarne bænkevarmere.

Den svenske debutant kommer tidligst i kamp om eftermiddagen, og det samme gælder næsten ikoniske Ryder Cup-spillere som Ian Poulter, Henrik Stenson og Sergio Garcia.

De tre sidstnævnte er blandt kaptajn Bjørns captain’s picks. Alligevel valgte han at bænke dem.

- I kommer til at se dem på banen alligevel. De falder ind i gruppen som så mange andre, og de ved godt, hvad de kan, og hvad de står for. Men jeg havde nogle fyre, som jeg virkelig gerne ville have ud på banen, sagde Thomas Bjørn på en pressekonference umiddelbart efter, han havde offentliggjort sin holdopstilling til fredag morgen.

Danskere havde tydeligvis et ønske om at få sine unge spillere i gang.

- Især Thorbjørn, Jon og Tyrrell er desperate efter at komme derud. Tommy er noget andet. Han har vundet her på banen og er virkelig rolig og afslappet sagde Bjørn om sine fire rookies, der skal spille fra morgenstunden.

Bjørnen afslørede også, at han håber på, at han sætte alle sine 12 spillere på banen fredag, men at det hele afhænger af, hvordan dagen spænder af.

Husk at læse det digitale Dansk Golf 5

Beslutningen om at sætte sin unge danske landsmand sammen med en firedobbelt majorvinder var nem.

- De ville begge spille med hinanden. De kommer godt ud af det med hinanden og tilbringer tid sammen. Thorbjørn vil tackle her det og vil virkelig nyde det. Han holder aldrig op med at imponere mig med sin tilgang til tingene. Han sætter sig aldrig i hjørnet og passer sig selv. Hvordan skal man ikke kunne holde af ham?, lød det fra Thomas Bjørn.

Første match i morgen er klokken 08.10.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer