Birkemose kæmper for dansk idrætspris | Golf.dk
Birkmose Golf Club medvirker til nyskabende idrætsaktiviteter og nu er de hædret som en af de bedste initiativer i idrætsdanmark 2017.

Birkemose kæmper for dansk idrætspris

24/10 - 2017 | Martin Rahbech

Det er tid til at hædre idrætslige præstationer i 2017, men det handler om andet end guld og toppen af eliten, når Danskernes Idrætspris skal uddeles. Det er prisen, hvor man udvælger det bedste initiativ i idrætsdanmark 2017 i samarbejde med blandt andre DR’s P4.

Prisen gives til det projekt, aktivitet eller initiativ, der på inspirerende vis er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark.

Blandt de indstillede initiativer er Birkemose Golf Club i Kolding. Her arbejder man med bedre læring under bevægelse og har kontakt til mange forskellige sportsgrene.

Birkemose Golf Club har etableret en 6 hullers multibane som kan bruges til næsten alle sportsgrene og med hjælp fra Fonden for Fynske Bank, har klubben bygget en stor hytte samt en moderne balancebane.
Birkemose Golf Club tilbyder de optimale faciliteter gratis til alle skoler og institutioner.

Der kan stemmes frem til 3. november på xn--danskernesidrtspris-xxb.dk

Vinderen kåres ved DR’s show, SPORT 2017, lørdag 6. januar 2018 i Boxen i Herning. Det vindende projekt modtager ud over æren 100.000 kr., der skal bruges til at styrke initiativet yderligere.

Link til indstillingen af Birkemose Golf Club

Link til alle de indstillede initiativer 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer