Birdie på sidste hul sender Martin Leth Simonsen frem i top-3 | Golf.dk
Martin Leth Simonsen er aldrig sluttet i top-10 på europatouren, Han går ind til weekenden i Portugal Masters på en delt tredjeplads.

Foto: Getty Images

Birdie på sidste hul sender Martin Leth Simonsen frem i top-3

11/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Par er en fremragende score på Dom Pedro Victoria Golf Course’s 18. hul, og samtlige deltagere i Portugal Masters ville tage en firer med kyshånd. Martin Leth Simonsen fik sig en birdie.

Med pinden beskyttet af vand kort og venstre slår slår de fleste ind på den sikre side af green. Ikke Simonsen. Den 29-årige aalborgenser slog lige ind over stangen og holede sit putt for birdie fra fem meters penge. 

Det var den anden birdie i træk og bandt sløjfe på en flot runde golf i 67 slag, fire under par. Den score sendte Simonsen hele 18 placeringer opad i stillingen. Lagt til torsdagens 68’er er han nu helt fremme på en delt tredjeplads i -7.

Simonsen har klaret cuttet i fire ud af seks turneringer tællende til europatouren siden genstarten, men på grund af, at kategorierne er låst denne sæson, er der kun én mulighed for at veksle en deltidskategori på europatouren til fuldtid. Det er en sejr.

Placeret på tredjepladsen halvvejs gennem turneringen burde sådan en bestemt være en realistisk mulighed, men franske Julien Guerrier ser ud til at have andre planer. 

Efter en runde i 62 slag torsdag fulgte 35-årige Guerrier op med en 66’er, -5. Samlet nåede han til -14, og inden weekenden er han fem slag foran amerikaneren Sihwan Kim på andenpladsen og syv slag foran Simonsen og otte andre spillere på tredjepladsen.

- Efter at have gået ni under er det altid svært at følge op med en god score, så jeg er meget glad for at have spillet godt, sagde Guerrier til europatouren. 

Mens bedriften er svær og kompliceret, er hans opskrift på succes uendeligt simpel.

- Jeg prøver bare at ramme fairways og så ramme greens bagefter. Jeg har en god fornemmelse på greens, så det tror jeg er lidt nemmere, når man har selvtillid på greens, sagde han.

Simonsen er ikke den eneste dansker, som har mulighed for at hugge til, hvis hvis den førende løfter foden fra speederen.

Thorbjørn Olesen var fire under par efter seks huller, men i løbet af de sidste 12 gav han alle fire slag tilbage. Med en 71’er holder Olesen sig i -5, hvilket giver en delt 19. plads.

71 slag var også Lucas Bjerregaards resultat for dagens arbejde. Han lavede seks birdies fredag og var to under efter 16 huller, inden de sidste to huller kostede bogeys. I samlet fire under er Bjerregaard nummer 26. Efter mange måneder uden weekendarbejde har Bjerregaard nu klaret to cuts i træk på europatouren.

Til gengæld formåede Thomas Bjørn og Benjamin Poke ikke at klare cuttet i -1. Bjørn brugte 74 slag fredag og sluttede +3. Pokes 77’er bragte totalen til +9.

Link til stillingen 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,109,140
  • Unique Visitor:101,918
  • Registered Users:159,442
  • Unregistered Users:31,227
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,212
  • Unpublished Nodes:283
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.8.102
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,989
    • This week:91,337
    • This month:402,900
    • This year:1,109,356

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk