Bidt af golfsporten under corona - laver 76 point på 18 huller | Golf.dk
Josefine Mogensen har hurtigt fundet kærlighed til golfsporten. Og den ser ud til at være gengældt.

Foto: Privat

Bidt af golfsporten under corona - laver 76 point på 18 huller

29/06 - 2020 | Jesper Frigast Larsen

76 stablefordpoints på 18 huller – er det mon Danmarksrekord? Under alle omstændigheder var det en kanonrunde, 22-årige Josefine Mogensen fra Værebro Golfklub præsterede, da hun forleden skulle spille sin første runde på 18-hullers banen som afslutning på sit begynderforløb.

Fra nybegynderens handicap på 72 gik Josefine de 18 huller i 107 slag, og med 76 points sænkede hun omgående sit handicap til 34. Et handicap, der kort tid efter er blevet forbedret yderligere til 31,5.

Josefine er noget så sjældent i en dansk golfklub som en ung pige, der er blevet grebet af golf. Men havde det ikke været for coronaen, er det slet ikke sikkert, at golfsporten havde fået et nyt entusiastisk medlem. På grund af corona-krisen måtte Josefine rejse hjem til Roskilde fra sit job som skiguide i Østrig.

Normalt ville hun have genoptaget sin karriere på 3. divisionsholdet i Badminton Roskilde, hvor hun har spillet, siden hun var 6 år og trænet 5 gange om ugen, men al indendørs sport var lukket ned, så badminton var udelukket. Men så var der jo lige det 3-måneders introduktionskursus til golf i Værebro Golfklub, som hun havde fået i adventsgave. Det måtte prøves.

- Golf har altid fyldt meget i min familie, hvor både mine forældre, bedsteforældre og andre familiemedlemmer har spillet i mange år, fortæller Josefine, der ofte har været med på banen som caddie, men aldrig selv kommet i gang med spillet. Før nu.

- Det har aldrig passet før, siger Josefine, men nu skal det være. Siden ”Corona-begyndertræningen” startede den 28. april, har Josefine fået træning 2-3 gange om ugen sammen med andre unge fra Værebros ungseniorhold, og hun spiller yderligere et par gange om ugen med sin familie. 

- Jeg elsker kombinationen af at være aktiv og at være social, hvilket virkelig er muligt her i golfklubben. Samtidig er jeg perfektionistisk og kan godt lide, at tingene er i orden, og derfor nyder jeg at gå og nørkle med golfen og med at forbedre og finpudse teknikken, siger Josefine.

Så hvad skal det føre til for Josefine, der kan drive bolden 200 meter og selv anser sine indspil som den bedste del af sit spil? På kort sigt er målet at bryde 100 på 18 huller, og det mål kan nok indfries inden så længe, da Josefine allerede har gået 9 huller i 50 slag.

- Når sæsonen er slut i år, skulle jeg gerne have under 20 i handicap, siger Josefine. Det tror vi gerne på her på Golf.dk!

Her skulle denne artikel så være slut. Men samme dag, som artiklen skulle sendes ind, traf Golf.dk Josefine efter endnu en runde. Nu havde hun spillet de 18 huller i 95 slag, scoret 47 points og sænket sit handicap til 26! De 100 er brudt – så hvad er næste mål?

- Målet for i år er stadig et handicap under 20, men nu gælder det om at prøve at bryde de 90 slag på 18 huller, siger Josefine. 

 

 

User Comments:

  • Det er 11 point mere end min første

    23/07 - 2020 | Mads Drøschler

    Så hun slår mig, med LÆNGDER. 65 point i min første. Jeg skulle dog kun bruge 46 slag på bagni mod hendes 50. docu https://i.imgur.com/wZNe1o1.png

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:793,658
  • Unique Visitor:86,700
  • Registered Users:157,952
  • Unregistered Users:31,160
  • Blocked Users:12,362
  • Published Nodes:15,030
  • Unpublished Nodes:261
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.235.101.50
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,919
    • This week:115,509
    • This month:492,190
    • This year:793,833

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk