Martin Ovesen banker på top 45 på Road to Oman

Foto: Getty Images

Beskedent dansk udlæg i Nordirland

10/08 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

For en uge siden delte 10 spillere førstepladsen på challengetouren. I ugens Northern Ireland Open er kun tre spilere på førstepladsen efter de første 18 huller, men der er kun fire slag ned til cutgrænen.

Martin Ovesen er den eneste af eneste af syv danskere inden for grænsen efter en runde i -1. Tre birdies og to bogeys på Galgorm Castle giver en delt 44. plads med fire slag op til Ricardo Santos og englænderne Gary King og Nick Mccarthy.

Der er stadig mulighed for at få en masse danskere med videre til weekenden. Mark Haastrup, nummer 44 på Road to Oman, gik banen i par og er et enkelt slag fra cutgrænsen.

På 90. pladsen i +1 finder man blandt andre Rasmus Hjelm, mens Joachim B. Hansen, Jeff Winther og Martin Leth Simonsen deler 108. pladsen i +2.

Der skal ske noget fredag, hvis Benjamin Poke skal klare cuttet for anden uge i træk. En enkelt birdie på vej mod en 75'er giver fire slag op til cutgrænsen.

Link til stillingen.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer