Australsk duo vinder i omspil | Golf.dk
Marc Leishman og Cameron Smith løb med sejren i New Orleans.

Foto: Getty Images

Australsk duo vinder i omspil

26/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Lørdag spåede Louis Oosthuizen, at alle hold inden for fire slag af førstepladsen - 17 i alt - havde en chance for at løbe med sejren i Zurich Classic of New Orleans, men på de sidste nu huller søndag på TPC Louisiana udviklede det sig til en tvekamp om titlen.

Sydafrikanerne Charl Schwartzel & Oosthuizen havde et slags forspring ned til Cameron Smith & og Marc Leishman inden finalerunden, men det blev første gang indhentet på niende hul, da australierne bragte sig tre under par i foursome-formatet.

Schwartzel & Oosthuizen løb  ind i dagens første bogey på 10. hul, og på 11. fik spillemakkerne Smith & Leishman birdie for at bygge et to-slags forspring. Men pendulet havde flere svingninger i sig.

På 13. hul kom Leishmans drive til hvile op ad stammen på et stort træ i fairway. Det kostede et drop, og australierne måtte slide blot for at redde en bogey. På det svære 15. hul bragte de sydafrikanske majorvindere sig igen alene i front, Smith missede et putt for par fra fire meters penge, og Schwartzel holede for birdie fra samme afstand.

Det lignede en afgørelse, da Smith øjeblikke senere drivede i vandet på det korte par fire hul 16., men sådan kom det ikke til at gå. Sydafrikanerne formåede ikke at komme ind-og-i fra en position bag green. Leishman, derimod, droppede bolden og chippede i hul fra 10 meter for en ganske mirakuløs birdie. 

Dermed var de to hold igen helt lige, og 72 huller var ikke nok til at skille dem ad. Australierne gik en 70’er, -2, for at nå 20 under par for turneringen. Schwartzel og Oosthuizen brugte 71 slag søndag.

Oosthuizen har på en eller anden måde formået aldrig at sejre i USA, og det gælder stadig efter Zurich Classic. Tilbage på 18. tee drivede han bolden langt ud i søen højre om fairway, og da Schwartzel var nødt til at slå holdets tredje slag fra teestedet, var det ikke noget problem for australierne at køre sejren hjem.

Det er anden gang, Cameron Smith vinder Zurich Classic. I 2017 gjorde han det sammen med Jonas Blixt. Smith er nu oppe på tre sejre på PGA Touren, halvt så mange som Leishman.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,553,769
  • Unique Visitor:191,751
  • Registered Users:170,248
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,597
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.239.56.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,254
    • This week:93,248
    • This month:442,125
    • This year:3,554,565

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk