Australier tangerer banerekord i Honda Classic | Golf.dk
Nummer 83 på verdensranglisten, Matt Jones, gik en sublim første runde ved Honda Classic.

Foto: Getty Images

Australier tangerer banerekord i Honda Classic

19/03 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Det trækker op til et misset cut for anden år i træk i Honda Classic for Sebastian Cappelen. På PGA National er der ikke plads til at være løs med slagene, og det var den 30-årige dansker under første runde. Han ramte kun fire fairways og syv greens in regulation, og samtidig havde han en negativ statistik i forhold til feltet med putteren.

Allerede på sit andet hul endte Cappelen i en af banens mange søer. Det var muligt at slå bolden, sǻ fynboen rullede buksebenene op, smed sko og trøje, og fik bolden op på green.

Dermed undgik han en katastrofescore, men sådan en ventede der seks huller senere. På det krævende par tre hul 17. slog Cappelen sit teeslag i vandet, og fra dropzonen forværrede han situationen ved at gøre det igen. Først i tredje forsøg slog han en bold, der kunne spilles videre på, men fra bunkeren over green var der stadig arbejde at gøre. 

Det endte med otte slag, en femdobbelt bogey, og selvom Cappelen svarede igen med en eagle på næste hul, var det en score, han får svært ved at rejse sig fra. Samlet blev det til en 75’er, +5, og det er fire slag fra cutgrænsen.

Oppe i toppen af stillingen finder man Matt Jones, som tangerede banerekorden med en 61’er. Australieren, som fylder 40 år om en måned, producerede ni pars og ni birdies under en runde, hvor han var i fuld kontrol trods en kraftig vind og faste greens. 

- Det var en god dag. Jeg ramte bolden godt hele dagen, og med jernene var det nok en af de bedre dages ball-striking, jeg har haft i lang, lang tid, sagde Jones efter sin runde.

Jones vandt sin hidtil eneste turnering på PGA Touren tilbage i 2014, men siden er det blevet til to sejre i Australian Open. I løbet af de seneste 12 måneder har han kun leveret to top-10 placeringer, men selvom torsdagen i det sydlige Florida markerer en stejlt opadgående formkurve, reflekterede Jones over præstationen med stor ro.

- Golf er mit arbejde, så jeg burde være i stand til at skyde en god score fra tid til anden. Det sker ikke så ofte, som jeg kunne håbe, men jeg er meget glad for runden, sagde han.

Scoren i -9 giver et forspring på tre slag ned til amerikanerne Aaron Wise og Russell Henley. Spillerne på fjerdepladsen er fire under par, og blandt de 142 deltagere var kun 42 under par torsdag.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,160,464
  • Unique Visitor:177,657
  • Registered Users:166,746
  • Unregistered Users:31,298
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,325
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,877
    • This week:97,755
    • This month:406,673
    • This year:3,161,116

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk