Austin Ernst og Jennifer Kupcho i duel om sejren i USA | Golf.dk
Austin Ernst (t.v.) og Jennifer Kupcho er i direkte duel om titlen i Drive On Championship.

Foto: Getty Images

Austin Ernst og Jennifer Kupcho i duel om sejren i USA

07/03 - 2021 | Jesper Frigast Larsen

Alt tyder på, at den sidste runde i Drive On Championship på LPGA Tour bliver en direkte duel om titlen mellem de to amerikanere Austin Ernst og Jennifer Kupcho. De to har trukket fra resten af det stærkt besatte felt, hvor kun et par af de bedste asiatiske spillere mangler, men hvor flere af stjernespillerne ikke har gjort meget væsen af sig. Verdensranglistens nr. 1, koreanske Jin Young Ko, missede endda cuttet.

Austin Ernst gik i 69 og Jennifer Kupcho i 70 i lørdagens regnfyldte tredje runde på Golden Ocala-banen i Florida, så honnøren ligger hos Austin Ernst, der tager en et-slags føring med til sidste runde. Hun er 13 under par og førte med tre slag før rundens sidste hul, men en flot eagle af Jennifer Kupcho på 18. hul formindskede Ernst's føring til et enkelt slag.  

Fra de to førende er der et spring på fem slag ned til en trio bestående af Albane Valenzuela fra Schweiz, Patty Tavatanakit fra Thailand og Jenny Coleman fra USA. Ingen af de tre har prøvet at vinde på touren før, og det vil være overraskende, hvis en af disse spillere skulle løbe med sejren.

Skulle sejren gå til Ernst, Kupcho eller en anden amerikaner, vil det være første gang siden 2007, at årets første tre turneringer på LPGA har haft en amerikansk vinder.

Det bliver næppe en af de to danske deltagere, der kan ændre på det, men de to danskere spillede begge udmærket i tredje runde og rykkede en del frem i stillingen. Med en 71'er, en under par, gik Nanna Koerstz Madsen frem fra nr. 33 til nr. 24, mens Nicole Broch Larsen med en 70'er tog et endnu større spring fra nr. 58 til nr. 35, et slag efter Nanna.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,177,465
  • Unique Visitor:178,258
  • Registered Users:166,918
  • Unregistered Users:31,317
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,334
  • Unpublished Nodes:318
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.239.150.57
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:12,335
    • This week:102,402
    • This month:413,352
    • This year:3,178,119

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk