August Thor Høst og Emilia Trend Poulsen vandt Ping Masters | Golf.dk
August Thor Høst vandt Ping Masters med fire slag.

Foto: Esben Hansen

Præmierækken hos pigerne

Foto: Esben Hansen

Præmierækken hos drengene

Foto: Esben Hansen

August Thor Høst og Emilia Trend Poulsen vandt Ping Masters

25/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Denne weekend var en masse talentfulde juniorer og ynglinge samlet i Odense Golfklub til Ping Masters. 

I drengerækken løb landsholdets August Thor Høst med en forholdsvis sikker sejr. Den 20-årige, som er medlem af Odense Eventyr Golf lidt længere mod vest, lagde sig lørdag formiddag i front med en runde i par, og han gav aldrig førstepladsen fra sig igen.

Lørdag eftermiddag spillede Thor Høst sig til et fem slags forspring med en runde to under par. Bertil Johan Lykkeberg var den eneste spiller, som havde en realistisk chance for at stjæle sejren, og efter seks huller af søndagens finalerunde nåede Dragør-spilleren inden for to slag af førstepladsen.

Selv producerede Lykkeberg en birdie på andet hul, og da Høst efter fem indledende pars løb ind i en doublebogey, trak det op til spænding om udfaldet. Sådan kom det ikke til at gå. Høst spillede de resterende 12 huller i par med tre birdies og tre bogeys, mens Lykkeberg nåede til to under for runden, inden tre sene bogeys.

Finalerunden i 74 slag bragte Høst tilbage til par for turneringen, og det gav en sejr på fire slag ned til Lykkeberg (71). Emil Elkjær Petersen blev nummer tre i +10.

I Pigerækken førte Emilia Trend Poulsen med fire slag efter runder i 80 og 75 slag lørdag, men hun nåede at blive indhentet af Cecilie Larsen i løbet af finalerunden. 

De to var helt lige i +19 inden sidste hul. Der viste Poulsen fra Dronninglund stor koldblodighed med en birdie, mens Larsen fra Gyttegaard måtte indkassere en bogey.

Poulsen var rundt i 79 slag og sluttede samlet 18 over par. Larsen tog sig af andenpladsen i +20 efter en 77’er, mens Emilie Clausen fra Næstved blev nummer tre i +25.

Link til resultatet 

User Comments:

  • Fjern nu gule sodavandskasser i baggrunden v/ vinder fotos .....

    26/04 - 2021 |

    Underligt man ikke gider at anstrenge sig i disse situationer i dansk golf

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,554,560
  • Unique Visitor:191,756
  • Registered Users:170,249
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,597
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.239.56.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,045
    • This week:94,039
    • This month:442,916
    • This year:3,555,356

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk