Ny app giver dig mange muligheder

Foto: PR

App giver dig golfbanen i lommen

31/03 - 2017 | Pressemeddelelse

GLFR er navnet på en helt ny app til smartphones. App’en sikrer dig adgang til præcise, digitale baneguider med GPS afstandsmåling, delbare elektroniske scorekort og meget mere for alle golfbaner i Danmark. App’en er udviklet af Ingenium Golf i Århus, og spiller i kulissen sammen med virksomhedens avancerede rygradsløsning, Course Manager, hvor op mod halvdelen af landets golfklubber allerede har sikret sig en PRO-løsning.

Derfor kan funktionelle baneguider for alle danske golfbaner nu frit hentes til din smartphone. Oplevelsen bliver imidlertid størst for dig som golfspiller, når du benytter baneguiden på anlæg i en af de klubber, der abonnerer på PRO-løsningen. 

Som golfer giver GLFR dig derfor et helt aktuelt overblik og grafiske detaljer på din smartphone, når din klub er med på PRO-løsningen. 

Hvis din klub ikke har tegnet abonnement får du med GLFR adgang til et brugervenligt værktøj, der sorterer golfbanerne efter, hvor tæt du er på dem. Den gratis app lader dig også måle individuelle afstande på golfbanen med GPS.

Du kan zoome ind og ud på fairways, hazarder og greens på de enkelte huller, har dit personlige, intuitivt betjente scorekort, som du med et klik kan dele med dine golfvenner. Man skal ikke betale noget for at hente den nye app. 

Læs mere om den nye app http://www.glfr.com

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer