Anbefalinger til brug af faciliteter i perioden til den 10. maj | Golf.dk
DGU anbefaler nu privat spil i firebolde og træning med restriktioner.

Foto: Jens Morten

Anbefalinger til brug af faciliteter i perioden til den 10. maj

14/04 - 2020 | Dansk Golf Union

Nedenstående beskriver Dansk Golf Unions anbefalinger. Der kan dog være lokale forhold, som har betydning for anbefalingerne, hvorfor den enkelte golfklub bør overveje retningslinjerne for egen åbning. Det er klubbens ansvar at sikre et set-up, der overholder myndighedernes retningslinjer og det er herefter spillernes ansvar at overholde disse.

De nedenstående anbefalinger for enkelte områder i golfklubben skal samtænkes i forhold til den lokale logistik i golfklubben, så myndighedernes anbefalinger om maksimalt ti personer forsamlet og to meters afstand mellem personer fra forskellige husstande til enhver tid overholdes.

Da den interne logistik, størrelsen af faciliteterne og antallet af medlemmer er meget forskellig fra klub til klub, er det vigtigt, at enhver klub laver en individuel vurdering i forhold til en restriktiv åbning af træningsfaciliteterne. Ligger træningsområderne spredt over et stort område og klubben har få medlemmer er det lettere at håndtere myndighedernes krav end hvis faciliteterne er små og alle ligger tæt på klubhus eller 1. tee og klubben samtidig har mange medlemmer.

Herudover mener DGU, at golfsporten ikke bør gå til den lovgivningsmæssige “grænse”, idet der i golfsporten er mange ældre. Derfor er disse anbefalinger - i lighed med tidligere anbefalinger - baseret på et forsigtighedsprincip.

Ophold på klubbens område for personer uden planer om spil eller træning er ikke tilladt.


Anbefalinger til spil på banen

  1. Privat spil kan foregå i op til fire-bolde. Afstand på mindst ti minutter mellem bolde.

  2. Spil på banen foregår blandt spillere fra samme husstand eller med faste spillemakkere (klubben kan eventuelt indføre begrænsning i Golfbox). 

  3. Medlemmer og greenfeegæster kan spille. Der anbefales separat transport til golfbanen for spillere fra forskellige husstande

  4. Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere

  5. Ankomst til golfbanen sker tidligst ti minutter før reserveret starttid eller umiddelbart før opvarmning på træningsfaciliteterne i forbindelse med spil. Spillerne kører hjem umiddelbart efter afsluttet spil

  6. Flaget forbliver i hullet og må ikke berøres

  7. Hullet tilpasses (evt. med foring i hullet) så bolden kan fjernes uden berøring af flag, hulkop eller hulkant. I dette tilfælde kan der reguleres handicap.

 

  1. Banemateriel fjernes (f.eks. river, boldvaskere og trolleys)

  2. Vandhaner på banen lukkes

  3. Affaldsspande og lignende tildækkes

  4. Klubber opfordres til at iagttage spillernes adfærd på banen og påtale, hvis anbefalinger til sikkert spil ikke bliver overholdt.

  5. De samme retningslinier gælder ved åbning af par 3-baner.


Anbefalinger vedr. åbning af træningsfaciliteter (DGU & PGA)

  1. Vær særligt opmærksom på forsamlingsforbuddet over 10 personer i forbindelse med åbning af træningsfaciliteterne

  2. Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere

  3. Max 5 spillere på puttinggreen ad gangen (Lokale forhold skal indtænkes - det maksimale antal spillere kan variere med størrelsen og mængden af puttinggreens). Brug kun egne bolde på putting green.

  4. Max 5 spillere på chipping green ad gangen (Lokale forhold skal indtænkes det maksimale antal spillere kan variere med størrelsen og mængden af chipping greens). Brug kun egne bolde på chipping green

  5. Max 10 spillere på driving range ad gangen (inkl. pro’er) (Lokale forhold skal indtænkes - det maksimale antal spillere kan variere med størrelsen på driving range)

  6. Sørg for, at der er min tre meter afstand mellem måtter/udslagssteder på driving range (fjern evt. hver anden måtte)

  7. Ved benyttelse af driving range i forbindelse med spil på banen, skal dette foregå i umiddelbar tilknytning til spillet. Man ankommer til klubben, går direkte til træningsfaciliteterne og derefter ud at spille

  8. Ved benyttelse kun af træningsfaciliteter ankommer man til klubben, går direkte på range (eller putting green/chipping green) og herefter tager man hjem. 

  9. Opsæt informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Blandt andet i forbindelse med boldmaskine, spande opsamler og andre potentielle smittekilder omkring træningsfaciliteterne. Brug evt. håndsprit, engangshandsker, egne spande mv.

  10. Lav eventuelt tidsbestilling på måtter/udslagssteder på driving range.* 



Anbefalinger til træning (DGU & PGA)

  1. Træneren bør blive hjemme og aflyse samtlige lektioner, såfremt træneren har sygdomssymptomer som snue, hoste eller feber

  2. Træneren bør til enhver tid sikre minimum to meters afstand til elever

  3. Opsæt informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd

  4. Undervisning på driving range bør foregå på et afgrænset område, der kun er beregnet til undervisning

  5. Ved gruppelektioner(begynder, juniorer mv.) bør der maksimalt være 4 elever og dig selv. Hvis ikke du kan garantere et sikkert miljø, er du nødt til at have færre elever i gruppelektioner

  6. Træneren skal overholde sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd

 

Andre praktiske anbefalinger

  1. Klubhus og indendørs faciliteter holdes lukket. Højest én person i bagrum ad gangen

  2. Såfremt toiletfaciliteter holdes åbent, bør der sikres hyppig rengøring af toilet, vask, borde, dørhåndtag mv. 

  3. Benyttelse af borde og bænke omkring klubhusområdet forhindres.

  4. Brug udelukkende elektronisk booking uden bekræftelse

 

Anbefalinger til den enkelte golfspiller

  1. Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme

  2. Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anvisninger

  3. Ankomst til golfbanen sker tidligst 10 minutter før starttid og spillerne kører hjem umiddelbart efter at runden er færdigspillet

  4. Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere

  5. Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der bør ikke lukkes igennem. Falder en bold bagud, bør spillerne samle bolden op og følge op, så de er i tempo med de andre bolde.

  6. Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres bolde/golfudstyr/scorekort. Lad være med at give hånd eller kramme før og efter runden.

  7. Undgå at berøre flagstangen

  8. Affald og knækkede tees tages med hjem af den enkelte spiller

  9. Spillerne skal overholde sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd

  10. For personer i særlige risikogrupper anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du i særlig grad overholder de generelle hygiejneråd og råd om færden i samfundet. Læs mere her: https://www.sst.dk/da/corona/saerlige-risikogrupper


 

User Comments:

  • Ud over min kommentar...

    26/04 - 2020 | Tim Holst Petersen

    ... ser jeg kun en enkelt, og den ser ganske rigtigt ud til at være fra en sur gammel mand.

  • Hvad er vi?

    15/04 - 2020 | Peter Sønnichsen

    Efter at have læst mange kommentarer har jeg indtrykket af, at golfspillere er sure gamle mænd.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:832,479
  • Unique Visitor:89,153
  • Registered Users:158,187
  • Unregistered Users:31,174
  • Blocked Users:12,364
  • Published Nodes:15,042
  • Unpublished Nodes:262
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:18.208.202.194
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,886
    • This week:110,050
    • This month:493,762
    • This year:832,660

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk