Amalie Leth-Nissen og Christoffer Bring er danmarksmestre i hulspil | Golf.dk

Amalie Leth-Nissen og Christoffer Bring er danmarksmestre i hulspil

21/06 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

En lang weekend er næsten forbi i Hedeland Golfklub. Vinderne af Santander DM i hulspil er fundet. 

I damerækken stod finalen mellem nummer 63 og 75 på amatørernes verdensrangliste, de to bedst placerede danskere. Amalie Leth-Nissen er blot 15 år gammel, men allerede er hun nationens bedste spiller ifølge WAGR. 

Det levede hun til fulde op til, da gulddysten mod Karen Fredgaard gik i gang. Allerede efter syv huller var Leth-Nissen 6 up, og det forspring var Fredgaard fra Asserbo ikke i stand til at indhente.

Hun gjorde sit bedste og vandt to huller på bagni, men på 15. løb hun tør for huller. Leth-Nissen sikrede sig guldet med en sejr på 4&3.

Det er det første danmarksmesterskab til stortalentet, som sidste sommer var med til at vinde EM for piger i Spanien.

Der er nu to regerende danmarksmestre i familien. Sidste sommer sejrede storesøster, Cecilie Leth-Nissen, ved DM for juniorer.

Der er andet år i træk, Hjortespring kan fejre et af sine medlemmer som vinder af DM i hulspil. Leth-Nissen overtager titlen fra Cecilie Finne-Ipsen.

Herrernes finale blev et anderledes tæt opgør. Danmarksmesteren i slagspil 2018, Alexander George Frances, kom op imod juniordanmarksmesteren fra 2016, Christoffer Bring.

Det var Frances, som tog initiativet, og efter den første tredjedel af runden var spilleren fra Møn Golfklub 2 up.

Han holdt sig i front helt frem til 15. hul, hvor Bring bragte matchen tilbage til all square. Derfra var momentum på Næstved-spillerens side. Bring bragte sig foran på 16. hul, og Frances var ikke i stand til at spille sig tilbage i kampen. 

Det endte med en sejr til Christoffer Bring på to huller.

Samme cifre vandt Christian Gregersen fra Odense Eventyr med i sin bronzekamp mod Jonas Lykke Sørensen.

I semifinalen tabte Sofie Kibsgaard på 22. hul, og hendes match om broncemedaljen mod Alberte Thuesen gik også i overtid. Denne gang var det dog Kibsgaad, som trak det længste strå. Matchen blev afgjort på 20. hul.

Resultatet hos herrerne
Resultatet hos damerne

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,617,583
  • Unique Visitor:157,432
  • Registered Users:163,123
  • Unregistered Users:31,192
  • Blocked Users:12,432
  • Published Nodes:16,017
  • Unpublished Nodes:306
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.238.36.32
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:239
    • This week:73,238
    • This month:330,898
    • This year:2,618,080

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk