Mark Haastrup banker på til top 20 inden weekendens finale ved Hauts de France Golf Open

Alle danskerne i fransk finale

16/06 - 2017 | Martin Rahbech

Fire danskere var til start på Saint-Omer Golf Club ved Hauts de France Golf Open på Challenge Tour, og de er alle fire klar til weekendens finale.

De er ikke med i topstriden, men der er 36 huller til at ændre på det.

Mak Haastrup er på 21. pladsen efter en anden runde i 70 slag (-1). Han fik en perfekt afslutning med en eagle på sit 18. hul, der var banens 9. hul.

Morten Ørum Madsen var bedste dansker efter sin åbningsrunde i 69 slag, men han fulgte fredag op med en 73’er og med en total i par deler han 30. pladsen. Den plads deler han med Victor Østerby, der har spillet i par på både første og anden runde.

Martin Ovesen er sidste dansker i feltet, og han er efter en anden runde i 73 slag (+2) klar til finalen fra 40. pladsen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer